3POINT
Rasmus Wikström

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder23. jul. 2022

Fuld tid til Wikström i SønderjyskE-debut

Rasmus Wikström spillede fuld tid, da han fredag aften debuterede for SønderjyskE i en 2-1-sejr.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen23. jul. 2022

Brøndby IF har i denne sæson udlejet den svenske midtstopper Rasmus Wikström til SønderjyskE, som i denne sæson jagter en hurtig tilbagevenden til Superligaen.

Fredag aften tog de hul på sæsonen med en hjemmekamp mod Fremad Amager og her var svenskeren at finde i startopstillingen hos hjemmeholdet. Han spillede fuld tid i kampen, som SønderjyskE endte med at vinde 2-1. Den tidligere Brøndby-spiller Michael Lumb reducerede for gæsterne i de sidste minutter.

3point.dk har ledt efter lidt vurderinger på, hvordan debutanten klarede sig. Det ser generelt ud til at have været en positiv start for den Brøndby-udlejede stopper:

Kaffen smager nu dejligt her til morgen. Tiltrængt

Og til alle Brøndby-fans. Jeg analyserer ikke ret meget når jeg ser bold, men jeg synes Wikström gjorde det godt. Udover et par bolde for meget udover linjen, så virker han som en lille kommende chef. pic.twitter.com/o9g2cITtP3

— Torben Quitzau (@quitte74) July 23, 2022

JydskeVestkysten har givet ham fire ud af seks i karakter og skriver følgende:

- Uhyre solid indsats af svenskeren, der ikke gav Henrik Wendel Meister mange muligheder for at udfolde sig. En enkelt skævert ud over sidelinjen var det eneste minus med bolden.

21-årige Rasmus Wikström er udlejet til SønderjyskE i hele denne sæson, hvorefter det er planen, at han vender tilbage til Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder