3POINT
Nyheder18. jun. 2016

Fuld spilletid til Phiri i kvartfinale-sejr

Brøndbys midtbaneprofil Lebogang Phiri er for tiden i Namibia, hvor han sammen med det sydafrikanske U23-landshold forsøger at vinde COSAFA Castle Cup. Lørdag e

3point person
3point.dk18. jun. 2016

Brøndbys midtbaneprofil Lebogang Phiri er for tiden i Namibia, hvor han sammen med det sydafrikanske U23-landshold forsøger at vinde COSAFA Castle Cup. Lørdag eftermiddag dansk tid fik Phiri fuld spilletid, da Sydafrika i kvartfinalen slog naboerne fra Lesotho 5-3 efter straffespark. Lebogang Phiri er i spil til en plads på Sydafrikas OL-hold, som i August skal forsøge at slå bl.a. Danmark ved turneringen i Rio de Janeiro. Det er derfor et godt tegn for den lille midtbaneslider, at landstræneren lørdag eftermiddag lod Phiri spille 90 minutter for sydafrikanerne, da de skulle forsøge at besejre naboerne fra Lesotho i kvartfinalen ved COSAFA Castle Cup. Det startede hårdt for Sydafrika, som var presset fra start, og efter 19 minutter gav presset bonus for Lesotho, da Jane Thaba-Ntso smukt lobbede bolden over den sydafrikanske keeper. Stillingen holdt til pausen uden de store chancer, men sydafrikanerne kom tilbage i anden halvleg da Gift Motuba headede et indlæg i kassen. Lebogang Phiri leverede en stærk løbeindsats, og markerede sig bl.a. med et langskud et kvarter før tid, men tættere på kom sydafrikanerne ikke, og der måtte derfor straffesparkskonkurrence til for at finde en semifinalist. Her scorede 4 af 5 sydafrikanske sparkere - Lebogang Phiri var ikke udvalgt - mens Lesotho kun scorede to mål. Dermed er Phiri og Sydafrika klar til semifinalen, som spilles på onsdag mod enten Botswana eller værtsnationen Namibia.

Mest kommenterede nyheder