
Teis Markfoged
Fukuda sparker Brøndby videre i sin startdebut
Takket være et mål af startdebutanten Sho Fukuda spillede Brøndby sig snævert videre i UEFA Conference League torsdag aften.

Brøndby Stadion i europæiske klæder skuffer aldrig på stemningen.
Også torsdag fik Sydsiden hurtigt hele stadion med, da der skulle rettes op på sidste uges skuffende resultat på Færøerne, og Brøndby skulle spille sig videre i UEFA Conference League.
På banen startede Oliver Villadsen inde på højre wingback, mens Marko Divkovic var henvist til sin vante venstre side.
Også Sho Fukuda fik chancen fra start for første gang i den gule trøje, mens Nicolai Vallys måtte en tur på bænken.
Der stod Brøndby
På langt det meste af første halvleg, og oddsene på en Brøndby-scoring inden pausen må have været ret lave.
Først trykkede Daniel Wass af fra distancen, men bolden ramte overliggeren og susede ud.
Derefter fandt Clement Bischoff gennem venstresiden ind til Filip Bundgaard, der dog ikke fik ordenligt stød i kuglen.
Sho Fukuda lod sig ikke påvirke
Af den store europæiske scene og var her, der og alle vegne.
Det var da også Brøndbys nye japaner, der kan skrive sig på som kampens første målscorer.
Efter en halv time kom bolden – igen – igennem i venstresiden. Denne gang var det Marko Divkovic, der sendte den videre til Sho Fukuda, der bare skulle sætte foden på til en 1-0-scoring.
Brøndby havde efterfølgende flere chancer
For at øge føringen frem mod pausen.
Først sendte Marko Divkovic et fladt indlæg ind i feltet, som ikke fandt en modtager. Og så hakkede Clement Bischoff til bolden og ramte stolpen.
Selvom Brøndby fortsat sad på spillet i anden halvleg, kunne administrationen ikke gå ind og se på flypriser til de potentielle destinationer i tredje runde endnu.
HB levede stadig
Og leverede tilstrækkeligt til, at der ikke skulle gå meget galt for de blå-gule, før kampen skulle trækkes ud.
Der skulle stadig arbejdes hårdt for at forhindre færingene i at nå hele vejen frem til mål, og der blev leveret defensivt af Brøndby-forsvaret.
Blandt andet skulle Marko Divkovic sætte ind og så løb et af HB's kontraangreb ud i sandet af sig selv.
Med små 20 minutter igen var chancen der for dobbelt op på japansk på måltavlen.
Igen var det Divkovic, der med et perfekt cutback fandt indskiftede Kotaro Uchino, men Brøndbys nye nummer 18 sparkede den store chance forbi mål.
I den anden ende
Var det ved at gå galt, da Oliver Villadsen ikke clearede bolden ordenligt, hvilket gav en stor skudmulighed til HB, der var begyndt at vise flere tænder offensivt.
Brøndby kørte sejren hjem på Sho Fukudas mål fra første halvleg, og japaneren blev kåret som man of the match af Brøndby Stadion.
Selvom det på papiret var en snæver sejr, var det tættere på 2-0 end 1-1.
Noah Nartey var med sin elegance tæt på at lukke og slukke til sidst, men efter alt manglede der saft og kraft i afslutningen.
I de sidste krampetrækninger var HB også ved at gøre det modbydelige ved Brøndby, men bolden blev ude.
Brøndby IF er med sejren videre til tredje runde i Conference League kvalifikationen.