3POINT
Nyheder19. okt. 2014

Frygt for Pukki i Slagelse

Hos FC Vestsjælland har man stor respekt for Brøndby-angriberen Teemu Pukki. Det siger klubbens assistenttræner, der glæder sig til søndagens kulisse. Den finsk

3point person
3point.dk19. okt. 2014

Hos FC Vestsjælland har man stor respekt for Brøndby-angriberen Teemu Pukki. Det siger klubbens assistenttræner, der glæder sig til søndagens kulisse. Den finske angriber Teemu Pukki, som Brøndby IF har lejet hos Celtic FC, har med tre mål i de seneste to kampe fået stemplet sig ind i Superligaen. Sent søndag eftermiddag møder de blå/gule FC Vestsjælland hjemme på Brøndby Stadion, og nede i Slagelse har de ifølge klubbens assistenttræner stor respekt for den finske landsholdsspiller. - En spiller, som vi dog skal passe rigtigt meget på er Pukki. Han har haft det lidt svært i de store klubber, hvor han har været ’lidt klemt’, men ser ud til at være kommet i gang nu. Men vi glæder os til den fantastiske kulisse, og har troen på et godt resultat, siger Tommy Møller Nielsen til FC Vestsjællands hjemmeside, fcvvikings.dk, og udtrykker samtidig respekt for Daniel Agger og Johan Elmander. Kampen mellem Brøndby IF og FC Vestsjælland er planlagt til afvikling søndag kl. 17:00 på Brøndby Stadion, og Canal 9 transmitterer direkte.

Mest kommenterede nyheder