Frustreret Rønnow: Vi spiller ikke som vi skal
Frederik Rønnow var stærkt utilfreds med sit holds indsats efter 2-0-nederlaget til AGF. Han mener, der manglede energi på Brøndby-mandskabet. Frederik Rønnow v

Frederik Rønnow var stærkt utilfreds med sit holds indsats efter 2-0-nederlaget til AGF. Han mener, der manglede energi på Brøndby-mandskabet. Frederik Rønnow var blandt dagens bedste Brøndbyspillere, da Brøndby søndag tabte 0-2 i Aarhus. Det kunne han dog ikke bruge til ret meget, da den skuffede keeper skulle gøre regnskab efter opgøret. - Jeg synes ikke, vi har nok energi i det. Vi spiller heller ikke det spil, vi skal gøre, siger en skuffet Rønnow til 3point.dk. En af kampens nøglemomenter var, da Brøndbys forsvarsstyrmand Benedikt Röcker blev udvist efter bare 25 minutters spil. Rønnow vil dog ikke lægge ansvaret for den dårlige præstation over på sin udviste holdkammerat. - Vi skal ikke fokusere for meget på det røde kort. Inden det kommer, spiller vi heller ikke det spil, vi gerne vil, og det gjorde vi heller ikke i Randers. - Så kan man sige, det er selvfølgelig ikke en fordel at være en mand nede, og specielt ikke med den måde, AGF angriber det på. De pakker sig jo helt ned. Det er svært at spille mod et hold, der pakker sig 11 mod 11, og det er endnu sværere 10 mod 11. Men de fik det ud af det, de gerne ville. Brøndby har mulighed for oprejsning, når Horsens i næste weekend gæster Brøndby Stadion.