Frustreret Mukhtar: 1-1 er ikke godt nok for os
Hany Mukhtar lignede en matchvinder, da han bragte Brøndby foran ti minutter før tid, men sådan gik det ikke, da OB kort efter udlignede til slutresultatet 1-1.

Hany Mukhtar lignede en matchvinder, da han bragte Brøndby foran ti minutter før tid, men sådan gik det ikke, da OB kort efter udlignede til slutresultatet 1-1. Målscoreren opfordrer holdet til at stå sammen og forbedre sig inden næste kamp. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby kontrollerede store dele af mandagens opgør mod OB, men måtte nøjes med 1-1. Det var ikke noget, de kunne bruge til ret meget på Vestegnen, fornemmede man i Mixed Zone efter kampen. - Jeg synes, vi var virkelig uheldige i dag, lød det fra en tydeligt skuffet Hany Mukhtar overfor 3point.dk, som selvfølgelig hentyder til OB's hurtige udligning. - Jeg kan ikke huske hvad der sker, men det må ikke ske. Selvfølgelig må det ikke ske halvandet minut efter. Men det er fodbold, og vi er nødt til at komme stærkere ud af det. Særligt ærgrer det Mukhtar, at det endnu engang ikke lykkedes holdet at give hjemmepublikummet en sejr. - Vi er selvfølgelig skuffede. Når vi spiller på hjemmebane vil vi gerne vinde kampene. Men over 80 minutterspiller vi en god kamp, vi havde bolde, vi kontrollerede bolden, vi prøvede, prøvede og prøvede, men i sidste ende er det et skuffende resultat. 1-1 er ikke godt nok for os. Vi skal håndtere det bedre, og vi må tale om det i morgen, hvad vi kan gøre bedre. Særligt mod FC Midtjylland er vi nødt til at gøre det bedre. Spillet er dog forbedret meget på det seneste, og netop derfor nager det målscoreren, at det ikke gav afkast i dag. - Det er meget frustrerende. Vi gjorde det godt for to uger siden, og i dag viser vi det over lang tid, men i sidste ende er vi skuffede. Men det må vi komme igennem. Nogle gange i fodbold får man sådan et resultat, og det må vi komme stærkere ud af. Nogle gange er fodbold hårdt, men vi må motivere drengene og stå sammen. Vi har en perfekt trup til at gøre det. Brøndbys næste opgave er om en uge, når FC Midtjylland venter i Herning.