3POINT
Christian Friedrich

Teis Markfoged

Nyheder3. sep. 2022

Friedrich-debut i Fremad Amager-sejr

Fredag aften fik den udlejede Brøndby-spiller Christian Friedrich sin debut for Fremad Amager. Hjemme i Sundby Idrætspark blev det til en sejr på 1-0 over Hillerød Fodbold.

3point person
Steen Sørensen3. sep. 2022

Onsdag aften, lige inden transfervinduet smækkede i, skrev han under på en lejeaftale med Fremad Amager, og allerede fredag aften fik den udlejede Brøndby-spiller Christian Friedrich sin officielle debut for NordicBet Liga-klubben.

Hjemme på Sundby Idrætspark tog Fremad Amager imod Hillerød Fodbold, og Friedrich var med på amagerkanernes bænk. 20 minutter før tid blev backen sendt på banen og var med til at sikre en sejr til hjemmeholdet på 1-0.

Målet var sat ind af Gustav Marcussen kort før pausen. Med fra start havde Fremad Amager i øvrigt hele fem tidligere Brøndby-spillere - Jacob Pryts Larsen, Pierre Kanstrup, Michael Lumb, David Boysen og Markus Bay - udover Cornelius Allen på bænken.

Sidstnævnte kom også i aktion lige som de også tildligere Brøndby-spillere Gregers Arndal Lauritzen og Kristian Andersen på Hillerøds bænk. Fremad Amager spiller igen lørdag den 10. september kl. 15:00 på udebane mod Nykøbing FC.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder