Frendrup: Var ikke svært at blive enig med klubben om en forlængelse
Morten Frendrup har forlænget med Brøndby til sommeren 2023 og det var ikke svært at nå frem til den forlængelse, fortæller midtbanespilleren. FOTO: Teis Markfo

Morten Frendrup har forlænget med Brøndby til sommeren 2023 og det var ikke svært at nå frem til den forlængelse, fortæller midtbanespilleren. FOTO: Teis Markfoged 18-årige Morten Frendrup fik sit gennembrud på Brøndby-holdet i efteråret, hvor han imponerede og sluttede året af med en række startpladser i træk. Nu har Brøndby sikret sig papir på den hårdtarbejdende midtbanespiller frem til sommeren 2023. Det var ikke svært at nå frem til, fortæller Frendrup til brondby.com. - Jeg er rigtig glad for at være i Brøndby IF, så det var ikke så svært at blive enig med klubben om en forlængelse. I efteråret fik jeg masser af spilletid, og det er fedt at spille et sted, hvor træneren tør bruge og stole på unge de spillere. - Min udvikling har været rigtig god i både Masterclass, og efter jeg blev rykket op på førsteholdet. Jeg glæder mig til at fortsætte den udvikling, og så er det da fedt at vide, man er en del af fremtiden på holdet og i klubben. Morten Frendrup har spillet 20 officielle førsteholdskampe for Brøndby IF.