3POINT
Morten Frendrup

Teis Markfoged

Nyheder1. jan. 2024

Frendrup tiltrækker interesse efter stærke præstationer i Genoa

Den tidligere Masterclassspiller Morten Frendrup tørner til daglig ud for Genoa i Italien, men rygtes nu videre til andre klubber.

3point person
Kasper Pedersbæk1. jan. 2024

Det er to år siden, at Brøndby sagde farvel til Morten Frendrup, da han blev solgt til italienske Genoa, der kort tid efter rykkede ned i Serie B. Den danske midtbanemotor forblev dog i klubben, og var med til at spille dem retur i Serie A, hvor Frendrup har vist en fremragende form og etableret sig som stamspiller.

De stærke præstationer har affødt rygtesvis interesse rundt omkring fra fodboldeuropa, hvor flere klubber har været nævnt som interessenter i at sikre sig Frendrups underskrift på en kontrakt.

Det italienske medie Tuttosport skriver mandag om interesse fra Liverpool. Aston Villa, Brentford samt Crystal Palace, alle klubber der ifølge mediet skulle følge Frendrup tæt i Serie A.

Men samtidig er forlydender fra Italien, at Genoa selv skulle være meget interesserede i at forlænge med Frendrup, der i skrivende stund har en kontrakt med italienerne frem til 2026.

Brøndby sikrede sig i forbindelse med transferen til Genoa en videresalgsklausul på Frendrup, så på Vestegnen er der i den grad noget at holde øje med på det italienske transfermarked, når Frendrups navn bliver nævnt.

Mest kommenterede nyheder