Frendrup, Tibbling og stor energiudladning: Fanpanelet forventer ændringer til Randers-kamp
3point.dk's fanpanel forventer, at der kommer til at ske ændringer i både startopstilling, udtryk og energiniveau, når Brøndby IF søndag møder Randers. Læs opta

3point.dk's fanpanel forventer, at der kommer til at ske ændringer i både startopstilling, udtryk og energiniveau, når Brøndby IF søndag møder Randers. Læs optakten til kampen her. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Puha, for en uge i Brøndby IF. Der er kommet ny træner, og hvad betyder det egentlig for spillerne? Vores fanpanel forventer nye spillere og et andet udtryk end de første to kampe har budt på. Læs deres optakt til søndagens opgør her. Andreas Blume Wind Der er mange ubesvarede spørgsmål frem mod søndagens kamp mod Randers FC. Fortsætter Brøndby med en diamant på midten? Hvem spiller i angrebet? Spiller Frendrup fra start? Jeg tror, at Martin Retov fravælger diamanten. I stedet tror jeg på en mere flad midtbane, som nok kommer til at bestå af Tibbling, Mukhtar og Radosevic. Hvem der bliver den sidste, tør jeg ikke spå om. Jeg håber på Frendrup. I angrebet glæder jeg mig til at se Wilczek igen. Men skal han spille sig i kampform igen? Eller er han brandvarm fra start? Under alle omstændigheder bliver det spændende at se hans samarbejde med Hedlund, som jeg forventer starter ved siden af Wilczek. Med Hedlunds fart og Wilczeks coolness og målnæse tror jeg, at de kan blive et meget spændende og farligt makkerpar. Og så en lille appel her til slut. Husk som sæsonkortholder at få udnyttet dine vouchers, så vi kan få endnu flere folk på stadion til søndagens vigtige kamp. Nicholas Albek Første kamp, uden Alexander Zorniger. Nu skal drengene, og Martin Retov bevise at de er nogen mandfolk. De skal ud og levere en mandfolkepræstation mod Randers FC. De skal finde spilleglæden tilbage, og derfor forventer jeg at de kommer ud med en energiudladning af en anden verden, på søndag. For gør de ikke det, så peger pilen udelukkende på spillerne. Det er Martin Retovs første kamp som cheftræner, efter en kometkarriere som cheftræner. Godt nok i et tæt samarbejde med Mathias Jaissle, og jeg forventer at de fra start af viser at de er i stand til at finde ind til kernen af, hvorfor de her spillere spiller fodbold. Hvorfor de spiller for Brøndby IF. Fordi at de har lyst, og det skal komme til udtryk søndag. Taktisk forventer jeg ikke den store revolution. Jeg forventer et mere organiseret hold, som stadig udviser stor lyst til at presse Randers. Dog af og til med en lavere preslinje, for at stabilisere forsvaret. Jeg tror at der kommer nogen ændringer i startopstillingen, men hvilke er næsten umulige at forudsige. Tibbling glider formentlig ind, Mukhtar ligeså hvis han er klar. Derudover så gætter jeg på at Frendrup bliver søndagens joker. Jeg tror at han starter inde. Mit bud på kampens resultat, bliver i denne omgang lidt mere forsigtigt. 1-1, tror jeg på. Randers er et rigtig godt hold, som har haft et godt forår. Det er vigtigt ikke at tabe kampene, i jagten på top 6. God kamp, blå-gule hær. Jeg håber at se mange af jer på stadion, drengene har brug for det. Andreas Sklander Larsen Hvordan skriver man lige sådan en optakt, efter denne her uge? Faktisk ved vi ikke en skid, hverken om formation eller spillervalg. Men jeg vil vælge, at tage det min gamle chef kaldte for “ja-hatten” på (hun var fra Jylland). Jeg tror at den meget ærgerlige, men nødvendige fyring af AZ, kommer til at blive positiv, i hvert fald imod Randers. Der må være mange spiller, hvis ikke alle, der virkelig har lyst til at vise de nye trænere, os fans og klubben, at de er deres løn værd. De spillere der har være klemt af Zornigers mandskabspleje, eller mangel på samme, vil, tror jeg, komme med den energi, som de ikke har brugt i lang tid. Her tænker jeg især på spillere som Tibbling, Gammelby, Vigen og Kabongo. Samlet set, så tror jeg der kan vente Randers en rigtig væmmelig aften på Brøndby Stadion, hvis det bliver det energiboost som jeg tror det bliver, både fra banen, men i høj grad også fra tribunen. Retov har udtalt, at man vil stabilisere defensiven en smule (no shit Sherlock). Randers har hurtige angribere, det så man imod FCK i søndags, hvor FCK var mere end heldige med at vinde. Derfor tror jeg at Kabongo starter, hvis han da er klar! Wilzcek er tilbage, så må vi se om han får en makker, eller om der kommer et formationsskift hvor han skal spille alene på toppen. Skulle Retov vælge, at holde fast i AZs dimamant, så kommer det med stor sikkerhed til at blive Hedlund ved siden af Wilzcek. Derudover er det eneste der er sikket, at Kaiser ikke starter inde. Retov er simpelthen nød til at lægge den afstand til AZs favorit. Fodbold er hårdt. Selvom Vigen har været endnu ringere, så står han foran Kaiser i køen, det føler jeg mig overbevist om. Jeg tror, som nævnt, på en kæmpe energiudladning søndag aften på Brøndby Stadion. Jeg tror Brøndby slår Randers. 2-0. Er du enig med fanpanelet? Deltag i debatten herunder.