3POINT
Frenne og Jobbe

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder17. feb. 2024

Frendrup scorede mod Lindstrøm og Napoli

Morten Frendrup scorede lørdag sit første Serie A-mål for Genoa, da han bragte dem foran mod sin tidligere holdkammerat Jesper Lindstrøm og Napoli.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen17. feb. 2024

Lørdag eftermiddag var der stormøde mellem tidligere Brøndby IF-profiler i Serie A. Morten Frendrup og Genoa tog imod Jesper Lindstrøm og Napoli. Frendrup startede på banen, mens Lindstrøm startede på bænken.

22-årige Frendrup har gang i en fremragende sæson for Genoa og lørdag fik han krydret den gode form med sit første mål i Serie A. Fra kanten af feltet sendte Frendrup et spark afsted med venstrefoden, og det kunne Napoli-keeperen ikke stoppe.

Il CUCCIOLOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO QUANTO TI VOGLIO BENEEEEEEEEEEE IMPAZZISCOOOOOOOOOOO ️️️️️️ #Frendrup pic.twitter.com/2VLHfphcKp

— saretta77 (@grifoncina1977) February 17, 2024

Efter knap en times spil blev Jesper Lindstrøm sendt i aktion. 

Det lignede længe at Morten Frendrup skulle blive matchvinder, men sådan skulle det alligevel ikke gå, da Cyril Ngonge udlignede til 1-1 i kampens sidste minut. Det blev kampens resultat.

Napoli indtager niendepladsen i Serie A og Genoa ligger nummer 12.

Mest kommenterede nyheder