3POINT
Nyheder9. apr. 2020

Frendrup overraskede Brøndbys U/10-hold med videochat

Det er ikke altid lige sjovt at være barn for tiden, men torsdag blev dagen forsødet lidt for drengene på Brøndbys U/10-hold, da Morten Frendrup overraskede dem

3point person
3point.dk9. apr. 2020

Det er ikke altid lige sjovt at være barn for tiden, men torsdag blev dagen forsødet lidt for drengene på Brøndbys U/10-hold, da Morten Frendrup overraskede dem på et videomøde. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Som de fleste formentlig har opdaget, ligger fodbolden stille for tiden. Det gør den hele vejen rundt, også hos de yngste hold, som normalt træner et par gange om ugen. Derfor er det småt med træning, men alligevel holder de hovedet højt hos Brøndby IF's U/10-mandskab. Det fortæller drengenes træner, Mathias Foldgast. - Mike, min assistent og jeg, ville gerne se til hvordan drengene havde det. Vi havde på forhånd givet dem nogle små challenges, som de kunne få tiden til at gå med derhjemme, men vi ville gerne gøre lidt mere, fortæller Mathias Foldgast til 3point.dk. Det var her, ideen om at bringe en Brøndby-spiller ind i billedet opstod. - Mike har en god relation til Frendrup, så han spurgte, og det ville han gerne. Han var på med det samme. Derfor havde Mike og Mathias linet et videomøde op med spillerne via Facebook. Drengene troede, der blot skulle følges op på hjemmetræningen, så de blev meget overraskede, da der pludselig sad en Superliga-profil foran dem. - Vi havde skrevet ud til drengene, at vi ville høre hvordan status på lidt forskellige ting var, og så havde vi en lille Brøndbyquiz til dem. Så præsenterede vi en hemmelig gæst, og de havde jo ingen idé om, at det ville være Frendrup. De blev lidt stille til at starte med, man kunne se på deres ansigter at de ikke helt vidste, hvad de skulle sige, men det blødte op hen ad vejen. [caption id="attachment_67140" align="aligncenter" width="750"] Privatfoto[/caption] [caption id="attachment_67141" align="aligncenter" width="750"] Privatfoto[/caption] [caption id="attachment_67142" align="aligncenter" width="750"] Privatfoto[/caption] Da først drengene blødte lidt op, begyndte spørgsmålene også at flyde. Morten Frendrup svarede på alt, lige fra hans positioner på banen til hvordan det er at løbe ind på et fyldt Brøndby Stadion, samt hvem hans bedste med- og modspillere var. Gik direkte i haven bagefter Det glædede de to trænere, at drengene fik en stor oplevelse ud af den lille overraskelse. - Vi sørger for at give dem gode oplevelser og det har helt sikkert været fedt for dem at høre Frendrups historie. Det her med, at selvom han var en lille spiller, så har han bare arbejdet hårdt og knoklet for det. Det er vigtigt i en alder, hvor man jo ikke kan forudsige, hvilken retning deres udvikling vil gå i. - At man kan få en Superligaspiller til at bruge halvanden times tid på at sidde standby. At han gider bruge tid på det, er helt fantastisk. Det har vi også brugt energi på at fortælle drengene, at her i Brøndby gør vi tingene sammen. Og trænerteamet er slet ikke i tvivl om, at det har gjort en forskel for spillerne. - Det har helt sikkert været en motivation for dem. Nogle af dem er røget direkte i haven efter chatten. Morten Frendrup er selv et produkt af Brøndby Masterclass, som han kom til som 13-årig.

Mest kommenterede nyheder