Frendrup nettede i Brøndbys testnederlag til Shakhtar Donetsk
17-årige Morten Frendrup kom på tavlen for Brøndby, da de tirsdag aften tabte 3-2 til ukrainske Shakhtar Donetsk i en træningskamp i Østrig. Brøndby IF spillede

17-årige Morten Frendrup kom på tavlen for Brøndby, da de tirsdag aften tabte 3-2 til ukrainske Shakhtar Donetsk i en træningskamp i Østrig. Brøndby IF spillede tirsdag sommerens tredje testkamp, da de tørnede sammen med Shakhtar Donetsk på træningslejren i Østrig. Det var første "rigtige" test for Alexander Zornigers mandskab, som i de to første første kampe har mødt lavere rangerende modstandere. Der var uofficiel debut til de blågules nye nummer syv, Dominik Kaiser, som startede inde på 10'er-positionen. Brøndby stillede til start med følgende 11:Marvin SchwäbeJohan Larsson - Joel Kabongo - Benedikt Röcker - Björn KopplinChristian NørgaardLasse Vigen - Simon TibblingDominik KaiserAnte Erceg - Kamil WilczekDe boldsikre ukrainere kom bedst ud til kampen og satte sig hurtigt på spillet. Halvvejs i halvlegen kom Brøndby dog bedre med og begyndte at skabe muligheder. Simon Tibbling var vanen tro over alt på banen og han havde et godt forsøg, som Shakhtar Donetsk-keeperen dog tog sig af. Tibbling ligner igen i den kommende sæson en nøglespiller for Brøndby-holdet, som han har spillet i opstarten. Den nye Brøndby-spids Ante Erceg skilte sig også positivt ud i første halvleg. Han truede ukrainernes defensiv og hans styrke med begge ben gør ham svær at dæmme op for. Han bliver spændende at følge i Brøndby-angrebet. Kabongo spillede også endnu en gang fine 45 minutter i det centrale forsvar. Marvin Schwäbe virkede ydermere sikker i sine indgreb. Dominik Kaiser gjorde det også glimrende i sin første Brøndby-optræden. Det er en meget løbevillig midtbanespiller, Brøndby har hentet og han viste fine takter. Puha, det gik stærkt! Som det også var tilfældet i kampene mod HIC og LSF, skiftede Brøndby et helt hold i pausen. Det var derfor følgende 11, som stillede til start i anden halvleg:Benjamin BellotJens Martin Gammelby - Paulus Arajuuri - Hjörtur Hermannsson - Anthony JungFilip BlazekMorten Frendrup - Kasper FiskerJesper 'Jobbe' LindstrømMikael Uhre - Andreas BruusHvad første halvleg manglede i mål, fik anden halvleg i den grad. Brøndby mistede bolden til Shakhtar, men satte det hidsige genpres ind. Mikael Uhre erobrede bolden, som havnede hos Kasper Fisker, der sparkede Brøndby i front. Men så gik det altså stærkt i den anden ende... Først huggede en Shakhtar-spiller et flot langskud i kassen og siden kom de også foran, da en stikning blev lagt ned bag Arajuuri og Hermannsson. De fik ikke samlet spilleren der løb dybt op og så kunne han score. Det blev også 3-1 til Shakhtar Donetsk, men Brøndby fik svaret igen minuttet senere. 17-årig målscorer Brøndby fik nemlig reduceret til 3-2. Det var den bare 17-årige midtbanespiller, der sendte bolden i kassen, da den havnede hos ham uden for feltet. Godt set af den unge mand, for det var en skidt bold fra ukrainernes målmand, som han opsnappede og sparkede i kassen første gang. Frendrup spillede generelt en god halvleg og viste stor modenhed i sit spil. Uhre gjorde også en udmærket figue. Han havde et forsøg på mål og leverede et godt stykke arbejde i genpresset. Målet gav Brøndby mere tro på tingene og de blågule havde også optræk til mere, men det blev ikke til flere mål i kampen og det endte derfor med en 3-2-sejr til Shakhtar Donetsk. Brøndby spiller næste træningskamp i Østrig på mandag, hvor modstanderen er CSKA Sofia.