3POINT
Nyheder16. sep. 2019

Frendrup glad for indhop: Man skal hele tiden holde sig klar

Midtbanespilleren er glad for sit indhop i gårsdagens sejr over FC Nordsjælland på 4-2, hvor Frendrup blandt andet var involveret i den situation, der gav straf

3point person
3point.dk16. sep. 2019

Midtbanespilleren er glad for sit indhop i gårsdagens sejr over FC Nordsjælland på 4-2, hvor Frendrup blandt andet var involveret i den situation, der gav straffespark til Kamil Wilczek sidst i kampen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Morten Frendrup fik sine første minutter i Brøndby-trøjen i denne sæson, da han i det 84' minut blev skiftet på banen til fordel for Johan Larsson. Frendrup satte lynhurtigt sit aftryk på kampen, da Masterclass-spilleren var involveret i situationen, der ledte op til straffesparket, som Wilczek omsatte til aftenens endelige resultat. Han er glad for sit indhop og sejren. - Kampen var ikke lige så hektisk som de foregående kampe, men der var gang i den, og der blev scoret masser af mål. Men jeg synes egentlig, vi havde ret godt styr på dem, og så vandt vi. Det var virkelig vigtigt, og nu kommer der så en god periode efterfølgende, så det er dejligt, siger Frendrup til 3point.dk og sætter et par ord på situationen omkring straffesparket. - Jeg oplever situationen sådan, at jeg egentlig bare gerne ville jagte bolden, og så kommer bolden tæt på mig, hvor jeg presser på. Der er lidt kaos omkring situationen, da bolden falder ned, og så falder den så ned til Wilczek, og så får vi straffesparket. Frendrup er på nuværende tidspunkt i benhård konkurrence om spilminutter, men den unge spiller er kun glad for den øgede konkurrencer, der er med til at holde ham på tæerne. - Jeg synes, det er super dejligt med så meget konkurrence. Det gør, at man hele tiden skal udvikle sig og holde sig skarp for at kunne spille. Og så er det super gode spillere, vi har på holdet lige nu. Man skal hele tiden være klar, og så må man tage de chancer, der byder sig. Brøndby møder næste gang Esbjerg på udebane.

Mest kommenterede nyheder