3POINT
Nyheder19. nov. 2014

Fredrik Semb: Andre har været bedre

Fredrik Semb har ikke fået den ventede spilletid Brøndbys midterforsvar. Nordmanden peger på sig selv og erkender, at andre i truppen har været bedre. Det skal

3point person
3point.dk19. nov. 2014

Fredrik Semb har ikke fået den ventede spilletid Brøndbys midterforsvar. Nordmanden peger på sig selv og erkender, at andre i truppen har været bedre. Det skal ændres via hårdt arbejde. Norske Fredrik Semb (til højre på billedet) blev i sommerens transfervindue hentet til Brøndby IF som en klar forstærkning og en kommende profil i det blå/gule forsvar. Det er imidlertid ikke helt gået som håbet, og det er forsvarsspilleren ikke helt tilfreds med. - Fansene har ikke set mit højeste niveau. Jeg er absolut ikke tilfreds med min første tid i Brøndby. Jeg havde gerne set, det var gået anderledes, siger Fredrik Semb til BT. I stedet for at pege fingre af andre eller være sur på træneren peger nordmanden imidlertid på sig selv. Semb erkender, at han ikke har været god nok i konkurrencen med de andre kandidater til Brøndbys midterforsvar. - Jeg vil gerne spille hver kamp, men andre har gjort det bedre end mig, så det handler bare om at arbejde benhårdt og gribe de chancer, der kommer, slår Semb fast og forklarer samtidig, at det har taget længere tid end ventet at vænne sig til de nye forhold i Danmark.

Mest kommenterede nyheder