Frederiksen vil ikke udelukke tre-back-kæde i Brøndby på et tidspunkt
Niels Frederiksen vil bestemt ikke udelukke, at Brøndby IF kan komme til at spille med tre mand i bagkæden på et tidspunkt. Men det bliver ikke på den korte ban

Niels Frederiksen vil bestemt ikke udelukke, at Brøndby IF kan komme til at spille med tre mand i bagkæden på et tidspunkt. Men det bliver ikke på den korte bane. FOTO: Joh-Foto Efter transfervinduets lukning lykkedes det Brøndby IF at forstærke midterforsvaret, da de skrev kontrakt med en transferfri Andreas Maxsø. Det giver en bedre konkurrencesituation blandt midtstopperne, hvor Joel Kabongo er langtidsskadet. Men det giver også Niels Frederiksen flere taktiske værktøjer i værktøjskassen. Mange Brøndby-fans har spekuleret i, om det kunne være en idé at gå over til at spille med en tre-mands-bagkæde fremover. Den idé er cheftræner Niels Frederiksen bestemt ikke afvisende over for, men det bliver ikke på den korte bane. - Ikke at vi ikke havde den mulighed i forvejen, men det er det da. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg spillede med en tre-back-kæde i de sidste to år med U/21-landsholdet og jeg er meget begejstret for at spille med en tre-back-kæde, siger Frederiksen til 3point.dk. - Men det var ikke det, jeg ville starte med her. Der var noget andet og det bliver stadig noget andet på den korte bane. - Men på den lange bane kan det sagtens være. Min opgave er at sikre, at vi bruger spillerne, så vi får mest muligt ud af dem. Jeg skal spille spillerne på en måde, så de kan ramme deres topniveau. Hvis jeg vurderer, at det er med en tre-back-kæde og to wingbacks, så er det det vi gør. LÆS OGSÅ: Analyse: Maxsø er meget forudseende og pasningsstærk Brøndby-træneren understreger dog, at det ikke er talkombinationer, der er afgørende. Det handler om stil og udtryk. - Nu spiller vi 4-3-3, men ofte bygger vi op med tre og så bliver det en 3-4-3, og det har også været 4-4-2 nogle gange. Systemet er ikke så vigtigt. Det er udtrykket og stilen, der er det vigtige. - Alt er muligt og en tre-back-kæde tror jeg ikke er noget, vi har set i Brøndby i mange år. Det kan man ikke udelukke på et tidspunkt. Brøndby IF genoptager på søndag Superligaen efter landskampspausen. Det gør de med en hjemmekamp mod FC Nordsjælland.