Frederiksen: Vi vil gerne hente kanttyper og en venstre back
Når der skal nye folk ind i Brøndbys trup, så skal det være folk der passer ind i Niels Frederiksens system. Derfor er Brøndby på jagt efter deciderede kanttype

Når der skal nye folk ind i Brøndbys trup, så skal det være folk der passer ind i Niels Frederiksens system. Derfor er Brøndby på jagt efter deciderede kanttyper, fortæller cheftræneren. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Da Niels Frederiksen blev ansat i Brøndby IF skiftede holdet formation fra en smal 4-4-2 til 4-3-3 med kanter. Derfor mangler der nu kantspillere i truppen, og det er et mangel, som Niels Frederiksen meget gerne vil have rettet op på. - Noget af det nye vi har gjort er, at vi spiller med kanter, hvor man tidligere har spillet lidt mere centralt og smalt. Truppen er sammensat ud fra det, så når jeg pludselig siger, vi gerne vil spille med kanter, så kigger vi jo på det og ser, at der er ikke så mange der har kantpositionen som deres primære position. Vi kan sagtens løse det, men der kunne vi godt mangle noget, siger Niels Frederiksen til 3point.dk. Han fortæller også om en position, hvor Brøndby også kigger på nye folk. - Og til venstre back, for til højre har vi jo både Kevin og Jens (Mensah og Gammelby, red.), og venstre har vi kun "Tony" (Anthony Jung, red.), og jeg har jo tidligere snakket om, at vi godt kunne finde på at spille med Tony i midterforsvaret nogle gange. Brøndby har, til de nævnte positioner, på rygtebasis været kædet sammen med bl.a. Birk Risa, Emmanuel Sabbi og Saba Lobjanidze.