Frederiksen: Vi skulle have scoret nogle flere mål
Brøndby IF spillede lørdag aften 1-1 med Wisla Plock i en træningskamp. De blågule skulle have scoret flere mål, men derudover fandt cheftræner Niels Frederikse

Brøndby IF spillede lørdag aften 1-1 med Wisla Plock i en træningskamp. De blågule skulle have scoret flere mål, men derudover fandt cheftræner Niels Frederiksen flere positive ting at tage med videre. FOTO: Brøndby IF Brøndby IF spillede lørdag aften sin anden træningskamp på træningslejren i Polen og her var modstanderen Wisla Plock. Det endte 1-1 efter et sent udlignende mål af Mikael Uhre. Efter kampen var cheftræner Niels Frederiksen ikke tilfreds med at de blågule kun scorede en enkelt gang. - Nej, det er faktisk ikke tilfredsstillende, for vi skulle have scoret nogle flere. I anden halvleg havde vi nogle store chancer, som vi skal få mere end et mål ud af. Men vores anden halvleg offensivt var bedre end første og det tager vi selvfølgelig med os. Vi tager også med, at vi fik skabt en del chancer. Jeg vil hellere spille 1-1 og skulle have vundet kampen end spille 1-1 og egentlig skulle have tabt den, siger han til Brøndby Indefra. LÆS OGSÅ: Uhre sørgede for 1-1 i sommerens næstsidste test Cheftræneren kan dog også finde positive elementer at tage med videre. De positive ting fandt han primært i anden halvleg. - Der er flere ting i spillet, der fungerer meget godt. I anden halvleg fik vi skabt nogle gode chancer og vi havde et fornuftigt positionsspil i anden halvleg. Vores høje pres i anden halvleg fungerede egentlig også ganske fint. Vi erobrede mange bolde fra polakkerne og kunne arbejde hurtigt frem ad banen derfra. Der resterer nu en enkelt træningskamp for Brøndby IF i denne pre-season. Den spilles på lørdag på udebane mod Union Berlin.