Frederiksen: Slimane tager en masse store skridt i øjeblikket
18-årige Anis Ben Slimane udvikler sig godt og tager nogle store skridt i øjeblikket, lyder det fra cheftræner Niels Frederiksen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto S

18-årige Anis Ben Slimane udvikler sig godt og tager nogle store skridt i øjeblikket, lyder det fra cheftræner Niels Frederiksen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport 18-årige Anis Ben Slimane træner lige nu med Superliga-truppen og skal med Niels Frederiksens mandskab på træningslejr i Portugal. U/19-midtbanespilleren er lovende og tager nogle store skridt i øjeblikket, lyder det fra cheftræner Frederiksen,. - Anis gør det rigtig godt, og han tager en masse store skridt i øjeblikket. Han bliver bedre og bedre, men der er stadig mange ting, han skal lære endnu. Der er en tendens til, at han stadig har for mange berøringer på bolden, siger han til 3point.dk og fortsætter: - Men det er helt naturligt, og jeg er sikker på, at vi nok skal få rettet ham til. Han har bestemt et fysisk udtryk i sit spil, som er et Superliga-hold værdigt. Anis Ben Slimane kom til Brøndbys U/19-hold fra AB i sommer, men forlængede allerede sin kontrakt i september måned. Han har dermed udsigt til at udvikle sig til Superliga-spiller på Vestegnen.