3POINT
Nyheder22. feb. 2020

Frederiksen: Skal være opmærksomme på omstillingsspillet begge veje

Brøndby IF-spillerne skal være opmærksomme på omstillingsspillet begge veje i kampen mod AaB, for det kan blive afgørende, mener cheftræner Niels Frederiksen. F

3point person
3point.dk22. feb. 2020

Brøndby IF-spillerne skal være opmærksomme på omstillingsspillet begge veje i kampen mod AaB, for det kan blive afgørende, mener cheftræner Niels Frederiksen. FOTO: Teis Markfoged Søndag byder på en tur til det nordjyske for Brøndby IF's vedkommende. AaB venter i forårssæsonens anden kamp for Niels Frederiksens tropper, der lagde fra land med en 2-0-sejr over OB. Men det er en anden udfordring, der venter i Aalborg, og Brøndby skal være opmærksomme på omstillingsspillet begge veje, for det kan blive afgørende i kampen, mener cheftræner Niels Frederiksen. LÆS OGSÅ: Brøndbys afsnit i Aalborg nærmer sig udsolgt - AaB kommer med et med aggressivt udtryk. De går lidt højere i presset, end OB gjorde det, og er generelt mere fremadrettede i de ting de gør. Jeg tror det bliver en kamp med højt tempo og intensitet. Vi skal være dygtige når vi har bolden, vi skal turde at spille, og spille ud af det tryk, som vil komme fra AaB, siger Frederiksen til Brøndbys hjemmeside. - Så skal vi være opmærksomme på omstillingsspillet begge veje, for jeg tror det meget vel kan blive afgørende for kampen. Det bliver en livlig kamp, for det er lidt de samme dyder, vi også gerne vil se fra vores spillere. Vi skal være fremadrettede, aggressive og få løbet vores meter. Kampen mellem AaB og Brøndby spilles søndag med kickoff klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder