3POINT
Nyheder30. jul. 2019

Frederiksen om transfervinduet: Sådan er mekanismerne, vi er ikke Barcelona eller Real Madrid

Brøndby IF er stadig på udkig på transfermarkedet, men når man ikke er Barcelona eller Real Madrid, må man også være tålmodig, for man er så ikke førstevælger,

3point person
3point.dk30. jul. 2019

Brøndby IF er stadig på udkig på transfermarkedet, men når man ikke er Barcelona eller Real Madrid, må man også være tålmodig, for man er så ikke førstevælger, lyder det fra cheftræner Niels Frederiksen. FOTO: Teis Markfoged Mange havde nok forventet et festfyrværkeri af et transfervindue på Vestegnen denne sommer. Men det har ikke været tilfældet, selvom der både er kommet ny cheftræner i form af Niels Frederiksen og ny fodbolddirektør i form af Carsten V. Jensen. På spillersiden er Michael Tørnes og Tobias Børkeeiet kommet ind i truppen foruden nogle talenter fra Masterclass, men Brøndby er ikke nødvendigvis færdige på transfermarkedet. Men vinduet er åbent længe endnu. - Vi er stadig på udkig og det har vi hele tiden sagt. Lige nu spiller vi i to turneringer og det er ret krævende. Hvis vi forhåbentlig vinder på torsdag, har vi de næste 14 dage på nøjagtig samme måde. Det er mange spillere, der er behov for, siger Niels Frederiksen. - Det er sådan det er. Det er mekanismerne i fodbold. Transfervinduet lukker først ultimo august måned og da vi hverken er Real Madrid eller Barcelona, er vi ikke førstevælger. Det gælder jo for alle danske klubber. Man vil altid gerne have spillerne ind så tidligt som muligt, det vil vi alle sammen, men sådan er virkeligheden bare ikke. LÆS OGSÅ: Svensk medie: Johan Larsson har trænet med i Elfsborg i en uge Både Anton Skipper Hendriksen og Jesper 'Jobbe' Lindstrøm leverede gode indsatser mod OB søndag, men det er ikke sådan, at det ændrer ved Brøndbys transferplaner nu og her, understreger Brøndby-træneren. - Det har ikke ændret ved det. Det skal ikke være et øjebliksbillede, når vi vurderer hvordan truppen skal se ud og sammensættes. Der tænker vi langsigtet. Brøndby har denne sommer også købt Rezan Corlu, som er blevet udlejet til Lyngby.

Mest kommenterede nyheder