3POINT
Blas Riveros

Teis Markfoged

Nyheder18. okt. 2021

Frederiksen om Riveros: Vi skal bygge ham stille og roligt op

Blas Riveros gjorde søndag comeback efter et års skadespause, men han skal bygges stille og roligt op herfra, lyder det fra cheftræner Niels Frederiksen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen18. okt. 2021

For lige knap et år siden blev en grædende Blas Riveros båret fra banen i sin Superliga-debut. Og i går gjorde han så comeback. Han blev skiftet ind med knap ti minutter igen i kampen mod Vejle. hvor han var med til at vende kampen til Brøndbys fordel.

Cheftræner Niels Frederiksen var rigtig glad for at se den paraguayanske venstreback komme tilbage, men han understreger, at han skal bygges stille og roligt op.

- Det var rigtig dejligt. Han har kæmpet i mange måneder for at komme tilbage og han er fuldstændig fysisk fit på den måde, men han mangler noget kamppraksis. Der er stor forskel på at spille Superliga-kamp og Reserveliga-kamp. Men den eneste måde vi kan bringe ham tilbage til topformen er ved at bringe ham ind i Superliga-sammenhæng og give ham minutter. Så forhåbentlig skal han have flere minutter fra nu af, sagde Frederiksen efter kampen og fortsatte:

- Jeg kan ikke garantere at det bliver fra start næste gang, heller ikke ovre mod Rangers, men vi skal stille og roligt bygge ham op. Så bliver han en klar forstærkning af vores trup.

Så du mener ikke han er klar til at spille 90 minutter endnu?

- Det mener jeg ikke han er på dette niveau. Senest spillede han 60 minutter i reserveholdskampen og det var rigeligt for ham. Han har trænet fuldt med i fem uger nu, men der er bare forskel på at komme ind på en 11-mands-bane, hvor der er noget på spil.

Brøndby har i denne uge to kampe. Først på udebane mod Rangers FC og siden hjemme på Brøndby Stadion mod FC København.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder