3POINT
Niels Frederiksen

Original Site

Nyheder6. jun. 2020

Frederiksen om Hedlund-fravær: Vi har gode folk klar i kulissen

Brøndby IF må søndag undvære Simon Hedlund, der skal giftes. Men der er gode folk i kulissen, som er klar til at gribe chancen, lyder det fra cheftræner Niels Frederiksen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen6. jun. 2020

Brøndby IF må undvære Simon Hedlund, når de søndag aften skal forsøge at besejre AC Horsens. Svenskeren skal giftes og har fået fri af klubben.

Det er en vigtig spiller, som cheftræner Niels Frederiksen må se bort fra, men han er fortrøstningsfuld. Der står nemlig gode folk i kulissen, som er klar til at gribe chancen.

- Simon er en vigtig spiller for os, så vi vil naturligvis savne ham på holdkortet i morgen. Når jeg bakker fuldt op om beslutningen, så er det fordi, at selvom fodbold er en kontaktsport, så er det ligeså meget mentalt. Og om nogen betyder Simons familie alting for ham, og jeg ved, hvor meget den her dag betyder for ham, siger Brøndby-træneren til klubbens hjemmeside.

- Både Mraz, Uhre og Jobbe har set rigtig gode ud til træning, og Jobbe kom jo faktisk ind og afgjorde kampen for os i tirsdags, så selvom vi vil savne Hedlund, så mener jeg faktisk, at vi har nogle rigtig gode folk stående klar i kulissen parat til at gå ind og vise sig frem. 

Kampen mellem AC Horsens og Brøndby IF spilles søndag klokken 17.00. Kampen vises på TV3+, men kan naturligvis også følges i vores live-center, hvor du kan interagere og kommentere sammen med dine medfans.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder