3POINT
Niels Frederiksen

Teis Markfoged

Nyheder4. feb. 2021

Frederiksen: Man kan ikke bruge de sidste tre træningskampe som udtryk for hvordan vi starter mod FCN

Man kan ikke bruge de seneste tre træningskampe som en indikator for, hvordan Brøndby IF stiller op til torsdagens forårspremiere mod FC Nordsjælland, lyder det fra cheftræner Niels Frederiksen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen4. feb. 2021

Torsdag aften indleder Brøndby IF forårssæsonen i Superligaen med en udekamp mod FC Nordsjælland. Der er stor konkurrence om pladserne i en næsten skadesfri Brøndby-trup, fortæller cheftræner Niels Frederiksen.

Han understreger også, at man ikke kan bruge opstartens sidste tre træningskampe som udtryk for, hvem der starter inde på kunstgræsset på Right To Dream Park.

- Mange har budt sig rigtig godt til i vores optakt. I den tid jeg har været i Brøndby IF, har vi ikke haft en periode, hvor vi har haft så meget konkurrence på så mange positioner. Det er stort set overalt, at der er fine alternativer, siger Frederiksen til klubbens hjemmeside.

- Så der har været mange overvejelser om startopstillingen til kampen mod FCN, og jeg vil da gå så langt i forhold til aftenens 11 startende spillere, at man ikke kan bruge de sidste tre træningskampe som et udtryk for, hvordan vores startformation kommer til at se ud. Vi har nemlig brugt træningskampene til at arbejde med forskellige konstellationer og relationer på tværs af holdet, og der synes jeg, at vi har set rigtig meget godt.

Kampen mellem FC Nordsjælland og Brøndby IF fløjtes i gang klokken 20.00 torsdag aften.

Mest kommenterede nyheder