3POINT
Niels Frederiksen

Teis Markfoged

Nyheder5. mar. 2021

Frederiksen: Jeg kunne have skiftet hele holdet i pausen

Niels Frederiksen var stærkt utilfreds med Brøndbys første halvleg mod Randers. Han kunne have skiftet hele holdet i pausen, sagde han efter kampen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen5. mar. 2021

Brøndby IF spillede torsdag aften 0-0 med Randers FC på Brøndby Stadion. Det var en kamp, hvor Brøndby aldrig rigtig kom i gang, selvom spillet blev bedre efter pausen.

Men efter en første halvleg uden et eneste skud på mål, forsøgte Niels Frederiksen at ændre på tingene. Han skiftede tre mand, men kunne i princippet have skiftet hele holdet, sagde han i mixed zone efter kampen:

- Det har lidt med modstanderen at gøre og så har det en hel del med os selv at gøre. Randers forsvarede sig rigtig godt, arbejdede stenhårdt i presset og var gode til at sætte tryk på vores boldholder. Når vi kombinerer det med at vores kvalitet på bolden ikke var til stede, og at vi måske også manglede lidt bevægelse og løb for hinanden, så blev det samlet set et rigtig skidt udtryk i første halvleg, sagde Brøndby-træneren.

- Anden halvleg blev markant bedre. Vi skiftede tre spillere, men jeg kunne have skiftet hele holdet efter første halvleg. Vi ændrede også system og jeg synes det blev bedre uden at det blev prangende. 

Brøndby indtager andenpladsen i Superligaen inden søndagens derby mod rivalerne fra FC København, som ligger nummer tre.

 

Mest kommenterede nyheder