3POINT
Nyheder11. aug. 2019

Frederiksen inden Hobro: Der kommer nogle udskiftninger, men ikke et halvt hold

Niels Frederiksen varsler udskiftninger i startopstillingen til kampen mod Hobro, men ikke lige så mange, som det var tilfældet i seneste Superliga-kamp mod AC

3point person
3point.dk11. aug. 2019

Niels Frederiksen varsler udskiftninger i startopstillingen til kampen mod Hobro, men ikke lige så mange, som det var tilfældet i seneste Superliga-kamp mod AC Horsens. Brøndby IF skal søndag aften forsøge at rejse sig oven på skuffelsen mod SC Braga, når de på udebane gæster Hobro IK i Superligaen. Peter Sørensens tropper har endnu ikke tabt i denne sæson og det er et hold med en stærk offensiv, mener Brøndby-træner Niels Frederiksen, som dog mener, at Brøndby bør kunne udfordre Hobro-defensiven. - Jeg synes det er et hold, som har en rigtig stærk offensiv. De har nogle offensive profiler, som er spændende, og som skaber chancer. Samtidig synes jeg også det er et hold, som vi bør kunne skabe chancer mod. Jeg tror det bliver en åben kamp, men en kamp, hvor vi skal forsøge at sætte os på spillet og styre den. Det bør vi have kvaliteten til, siger Frederiksen til 3point.dk. - Jeg forventer et Hobro-hold, der på nogle måder vil være afventende, men alligevel er Hobro ikke så afventende som for eksempel Horsens var mod os. Hvis de skal udnytte deres offensive profiler, skal de også turde spille frem ad banen. Det jeg har set fra Hobro i de andre kampe, er at de godt tør komme frem. I seneste Superliga-kamp tabte Brøndby skuffende 2-1 hjemme til AC Horsens. Igen kommer der udskiftninger i forhold til den europæiske kamp, men ikke lige så mange denne gang, siger Frederiksen. - Der kommer nogle udskiftninger, men ikke et halvt hold ligesom sidst. Vi skal til Hobro og vi skal vinde den kamp. Det er det, jeg har sagt til spillerne. Vi skal fastholde vores placering i toppen af Superligaen og det kræver tre point. Vi synes ikke, vi kan nøjes med mindre. Kampen mellem Hobro IK og Brøndby IF fløjtes i gang på DS Arena i aften klokken 18.00. Du kan købe billet til kampen her.

Mest kommenterede nyheder