3POINT
Wass

Teis Markfoged

Nyheder14. okt. 2022

Frederiksen forsvarer Wass som back: Han kan sætte spillet bedre - Jeg har en faglighed og et indblik

Niels Frederiksen vurderer, at Daniel Wass kan sætte spillet meget bedre ude fra det halvrum eller siderum, der er, når han ligger som back. Og så udtaler han, at fansene skal have lov til at have den holdning, de har, men at der jo en årsag til, at det er ham, der står på den side af rækværket, som er tættest på kridtstregerne.

3point person
3point.dk14. okt. 2022

Niels Frederiksen udtaler i et interview, at Daniel Wass kan komme bedst til sin ret på højreback for Brøndby, og at han respekterer holdningen hos Brøndbys fans, men at han føler, at han har en faglighed og indblik i forhold til hans valg.

- Mange gange kan man i virkeligheden sætte spillet meget bedre ude fra det halvrum eller siderum, der er, når han ligger som back. I vores kampe er det ofte der, spillet bliver sat fra, og Daniel er rigtig dygtig til at se spillet foran sig, mens han også har en god pasningsfod, udtaler Niels Frederiksen til bold.dk og fortsætter;

- Fansene skal have lov til at have den holdning, de har, men der er jo en årsag til, at det er mig, der står på den side af rækværket, som er tættest på kridtstregerne. Jeg føler jo, at jeg har en faglighed og et indblik i det, og derfor vælger jeg, som jeg gør.

Frederiksen udtaler yderligere, at Wass er god begge steder, og han derfor veksler imellem backen og midtbanen i kampe.

 

Mest kommenterede nyheder