Frederiksen før Randers: Måske de spiller en 3-5-2 også?
Niels Frederiksen tror ikke, at Randers kommer stormende ud på Brøndby Stadion. Og så spekulerer han på om Randers kunne finde på at spille 3-5-2. FOTO: Ian Nie

Niels Frederiksen tror ikke, at Randers kommer stormende ud på Brøndby Stadion. Og så spekulerer han på om Randers kunne finde på at spille 3-5-2. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Søndag klokken 16.00 gæster Randers FC Brøndby Stadion. Hjemmeholdets cheftræner forventer ikke, at Randers kommer stormende ud. - Jeg tror ikke, at Randers kommer stormende ud på Brøndby Stadion. Jeg tror, at de vil passe en lille smule på sig selv og være relativt kompakte. Jeg siger ikke, at de kommer til at stå meget lavt, men de vil nok stå relativt kompakte. Det kan også være, at vi tvinger dem tilbage på banen, hvis vi er gode med bolden, og så vil de formentlig satse lidt på deres omstillingsspil med Saba, Echo og Emil Riis, udtaler han til Brøndbys hjemmeside og fortsætter; - Jeg vil umildbart tro, at det er den måde, de gør det på. Vi diskuterede lidt i trænerteamet, om de kunne finde på at spille 3-5-2 mod os, fordi det gjorde de faktisk i en kamp herude i sidste sæson. Så det går vi og overvejer lidt og forbereder os på, hvis de skulle prøve at tage fusen på os. Niels Frederiksen skal dog ikke bekymre sig om Saba, da han ikke er med i kampen grundet en skade.