3POINT
Mraz corona hilsen

Teis Markfoged

Nyheder15. jul. 2020

Frederiksen: Der er kommet ekstra konkurrence på angrebspladserne

Samuel Mraz og Simon Hedlund har været ude i corona-karantæne. I mellemtiden har Jesper Lindstrøm og Mikael Uhre grebet chancen, mener cheftræner Niels Frederiksen. Det betyder øget konkurrence i angrebet.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen15. jul. 2020

Brøndby IF har i de seneste tre kampe måtte undvære Samuel Mraz og Simon Hedlund. De har været ude i corona-karantæne, da de begge testede positiv for Covid-19, dog uden at udvise symptomer på noget tidspunkt. 

Mens de har været væk, har Jesper Lindstrøm og Mikael Uhre spillet i front, og det har de gjort godt, mener cheftræner Niels Frederiksen, der nu har fået positive udfordringer frem mod søndagens kamp mod AaB, hvor han igen har Mraz og Hedlund til rådighed.

- Efter de her kampe er der da kommet ekstra konkurrence om vores angrebspositioner, det synes jeg. For jeg synes jo, at Uhre og Jobbe har grebet chancen, så der er positive udfordringer, som jeg skal overveje til næste kamp, sagde Frederiksen efter derbyet i Telia Parken.

Brøndby spiller på søndag hjemme mod AaB og du kan købe billet til kampen her.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder