3POINT
1630263578-DSC04751.jpg

Teis Markfoged

Nyheder29. aug. 2021

Frederiksen afslører: Maxsø udtaget til A-landsholdet

Niels Frederiksen afslørede i mixed zone at anfører Andreas Maxsø er blevet udtaget til det danske A-landshold.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen29. aug. 2021

Brøndby IF vandt søndag aften 2-0 over FC Midtjylland. Andreas Maxsø spillede endnu en solid kamp og er altså stadig Brøndby-spiller efter det kuldsejlede skifte tidligere i transfervinduet. Men der kan komme til at ske noget i de sidste dage af transfervinduet.

Det fortalte cheftæner Niels Frederiksen i mixed zone efter kampen, hvor han samtidig afslørede, at Maxsø er udtaget til det danske A-landshold.

- Jeg vil ikke gå i detaljer med det, men det vil stå højt på ønskelisten (at Maxsø bliver, red.), for han er en super dygtig spiller. Han er en leder for os. Men jeg ved også at der kan ske noget hver eneste time. Sådan er det. Skulle det ske, så har det stadig været en helt fantastisk historie med Maxsø og hans ophold her. 

- Men jeg vil rigtig gerne beholde Andreas de næste fire-fem måneder som minimum, det vil jeg da. Det er lidt ude af mine hænder og det må gå, som det går. Hvis den rigtige mulighed opstår, har han sgu også fortjent at komme videre.

Skal der en erstatning ind, hvis han ryger?

- Ja. Det er noget vi skal snakke om, men det kunne jeg da forestille mig. Men nu er han (Maxsø, red.) lige blevet udtaget til A-landsholdet, har jeg hørt et lille rygte om. Jeg ved ikke, hvem der har meldt afbud, lød det fra Frederiksen.

27-årige Andreas Maxsø står noteret for en enkelt A-landskamp.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder