3POINT
Nyheder9. nov. 2017

Frederik Valdbjørn: Det var rigtig fedt, da det var noget, vi havde trænet på

Brøndby IF's første mål mod FC Nordsjælland i U/17-Ligaen kom efter et pres, de blå/gule havde trænet på op til kampen. Målscorer var Frederik Valdbjørn. FOTO:

3point person
3point.dk9. nov. 2017

Brøndby IF's første mål mod FC Nordsjælland i U/17-Ligaen kom efter et pres, de blå/gule havde trænet på op til kampen. Målscorer var Frederik Valdbjørn.FOTO: Frederik Valdbjørns facebook-sideDa Brøndby IF tirsdag aften vandt 2-1 på udebane over FC Nordsjælland, var det Frederik Valdbjørn, der scorede de blå/gules første mål allerede i andet spilleminut. Det var et mål, der kom som resultat af et aggressivt pres, som Superliga-holdets cheftræner Alexander Zorniger måske havde nikket anerkendende til. - De havde vist målspark, og så spillede deres målmand bolden ud på deres venstre stopper, hvor Viggo (højre kant Victor Sørensen, red.) pressede ham, så han blev nød til at spille den retur til målmanden, der havde en dårlig førsteberøring. Jeg var skubbet op på ham og fik lige prikket bolden i mål. Det var rigtig fedt, da det var noget, vi havde trænet på op til kampen, og at det så virkede var rigtig fedt, siger Frederik Valdbjørn til 3point.dk og giver sit syn på kampen som helhed. Manglede noget kvalitet på kuglen - Jeg synes, vi kom godt fra start med et aggressivt udtryk, som også førte til en tidlig føring. Derefter fik de så spilovertaget, og vi stod meget lavt på banen, som også er mit indtryk af næsten hele anden halvleg. Vi manglede noget kvalitet på kuglen igennem hele kampen, så når vi endelig fik den, smed vi den lidt for hurtigt væk igen. Til gengæld synes jeg, at vi var gode som hold, og vi arbejdede rigtig godt for hinanden, slår målscoreren fast. Selv om Brøndbys hold i U/17-Ligaen som udgangspunkt ikke spiller samme taktiske system som Superliga-holdet - 4-3-3 i modsætning til 4-4-2 med diamant på midten - er det hensigten, at selve udtrykket skal være nogenlunde det samme. Frederik Valdbjørn, der spillede venstre kant, forklarer, at når de andre havde bolden, var det med to 6'ere og en 10'er, men når de selv havde den, gik han ind i banen fra kanten, så det blev til to 6'ere og to 10'ere. Næste gang, Frederik Valdbjørn og resten af Brøndbys hold i U/17-Ligaen skal i aktion, er på lørdag, hvor AaB er værter på Hornevej i den østlige udkant af Aalborg.

Mest kommenterede nyheder