3POINT
Nyheder13. dec. 2016

Frederik Tønsberg: Fantastisk holdånd på U/19

Julen nærmer sig med hastige skridt. I dag kan du møde Frederik Tønsberg i vores Masterclass-julekalender. Alle skal forkæles i december. Også Brøndby-fans og 3

3point person
3point.dk13. dec. 2016

Julen nærmer sig med hastige skridt. I dag kan du møde Frederik Tønsberg i vores Masterclass-julekalender.Alle skal forkæles i december. Også Brøndby-fans og 3point.dk's læsere, selvom den sidste Superliga-kamp i 2016 snart er spillet. I århar vi hele to julekalendere til dig. Du kan hver dag indtil jul hilse på et af klubbens Masterclass-talenter i Talenternes Jul.Mens Superligaen er gået på vinterpause, holder vi gryden i kog her på 3point.dk. Hver dag frem til jul, bliver du forkælet. I dag kan du møde Frederik Tønsberg bag låge nummer 13 i vores Masterclass-kalender. Tønsberg er til daglig en del af Brøndbys U/19-mandskab. Frederik Tønsberg spiller venstre back og venstre midterforsvarer. Han er venstrebenet og skiftede for snart fem år siden fra AB Tårnby til Brøndby IF. Han har været hårdt ramt af skader i de seneste år. Denne julekalender er sponsoreret af No. 31 - Wine & Food. Læs mere om dem og deres tilbud til 3point.dk's læsere her. Hvad er det bedste ved Brøndby IF i dine øjne? - Jeg har snart spillet i klubben i små fem år og jeg har nydt hvert et minut. Hele mentaliteten og opsætningen omkring Brøndbys ungdomshold er fantastiske. Både kemien uden for banen, men også den vinderkultur, der er skabt hele vejen op gennem årgangene er unik. Hvem er din bedste ven på holdet? - Som jeg nævnte tidligere, har vi på U/19 en fantastisk holdånd. Hvilket også resulterer i, at jeg ser størstedelen af drengene uden for banen. Så mit endelige svar må blive alle 21 spillere. Hvad håber du at din nærmeste fremtid bringer? - Personligt håber jeg min nærmeste fremtid bringer en masse spilletid og ingen skader. Jeg ser også frem til at starte op med forårssæsonen, hvor vi forhåbentligt dominerer U/19-ligaen. Hvis du har et nytårsforsæt, hvad er det så? - Jeg har aldrig rigtig gået op i eller troet på nytårsforsæt, men det ville da uden tvivl være et mål at vinde U/19-ligaen. For at det kan lykkes, skal der uden tvivl mere til end bare at ønske. Hvad synes du om Brøndbys nye spillestil og Alexander Zorniger? - Zorniger har ikke bare bragt en ny spillestil til Brøndby, men også til hele Superligaen. Det er en helt anden form for fodbold, end det vi er vant til i Danmark. Personligt kan jeg godt lide det høje pres spil, da det kan resulterer i, at man erobrer bolden højt oppe på modstanderens bane. Frederik Tønsberg er 17 år gammel og bor i Dragør.

Tilbud til 3point.dk's læsere fra julekalenderens sponsor

Julekalenderen er sponsoreret af No. 31 - Wine & Food. 3point.dk er glade for at No. 31 støtter op om vores arbejde og det glæder også redaktionen, at vinbar og restauranten kommer med et godt tilbud til vores læsere. - Det arbejde og den dedikation som 3point.dk lægger for dagen er beundringsværdigt, og det vil vi gerne støtte op om hos No. 31. Samtidig vil vi gerne give de mange læsere en mulighed for at lære vores sted at kende. Derfor kan alle læsere af 3point.dk få 25% på hele regningen, hvis de booker et bord på www.restaurant31.dk i løbet af december eller januar. De skal blot angive "3point.dk" i beskedfeltet, når de booker deres bord. Så vil vi se frem til at byde dem velkommen til en god aften, udtaler Mads Harboe, som er stifter og medejer hos No. 31. Du kan altså sikre dig 25% rabat på både mad og drikke, hvis du booker bord via hjemmesiden i december eller januar. Husk at anføre, at du har set reklamen på 3point.dk. Du kan booke bord og se menukortet her.

Mest kommenterede nyheder