Frederik Tønsberg: Blev stærkere af hård skadesperiode
Frederik Tønsberg er #DagensBiffer og han har fået det bedste ud af en hård skadesperiode, som har gjort ham stærkere både fysisk og mentalt. Bliv klogere på ha

Frederik Tønsberg er #DagensBiffer og han har fået det bedste ud af en hård skadesperiode, som har gjort ham stærkere både fysisk og mentalt. Bliv klogere på ham her. I går spillede han reserveholdskamp mod FC København og til daglig er han forsvarsspiller på Brøndbys U/19-hold. Frederik Tønsberg er #DagensBiffer og du kan lære ham lidt bedre at kende lige her. Læs blandt andet om hvordan, han fik det bedste ud af en hård skadesperiode. Fakta: Fødselsdato: 19/08/99 Position: Midterforsvar eller venstre back Favoritben: Venstre Højde: 181 cm. Klub før Brøndby: Dragør og Tårnby Hvornår startede du i Brøndby og hvad er dit indtryk af klubben? - Jeg startede i klubben, da jeg havde et halvt år tilbage som U/14-spiller. Jeg har dermed spillet her lige siden, hvilket jeg er utroligt glad for. Mit spring fra Tårnby til Brøndby var kæmpestort. Både hele konceptet omkring Brøndby IF, alle de frivillige, der er bag klubbens facader, men også de faciliteter, der er omkring en storklub som Brøndby, var noget helt andet end hvad jeg ellers havde oplevet. At se så mange mennesker være så passionerede omkring en klub som Brøndby er fantastisk. Hvad har været dine største oplevelser i Brøndby? Her tænkes der både personligt og holdmæssigt på banen, men også udenfor banen. - Desværre kan jeg ikke komme udenom den korsbåndsoperation jeg fik kort efter jeg var blevet U/17-spiller. At have en sådan skade tror jeg personligt har gjort mig meget bedre som spiller på den lange bane. Jeg gik fra at være en knægt på 15 år, der elskede at spille fodbold både i skolen, til træning og efter træning, til slet ikke at skulle røre en bold de næste syv måneder. Det er noget, som uden tvivl har gjort mig stærk både mentalt, men bestemt også i træningslokalet, hvor mine aggressioner egentlig blev løsladt, når jeg ikke kunne gøre det på boldbanen. Det har derfor været en af de største (desværre negative) oplevelser i min tid i klubben. - Derudover har jeg også haft utroligt mange gode oplevelser i klubben. Jeg tænker specielt tilbage på U/19-pokalfinalen sidste år, som var det daværende U/19-holds sidste kamp sammen. Det var noget helt specielt at tage afsked med ens holdkammerater på den måde. Hvordan vil du beskrive dig selv som spiller? Hvad er dine styrker og hvad skal du arbejde på? - Jeg vil beskrive mig selv som en hurtig og stærk midterforsvar. Derfor er mine styrker også klart min hurtighed og min fysik. Derudover synes jeg også, at jeg er god i opbygningsspillet. Jeg ville gerne blive bedre til at være mere kynisk i mit spil, til tider kan jeg godt blive for nonchalant i mit spil. Læs også: Freja Sørensen Abildå har været en del af fællesskabet siden hun var fire år Hvor spiller du henne om fem år og hvad har du opnået i den periode? - Man har altid haft nogle drømmescenarier i sine tidlige fodbold år, og en af de scenarier er Italien eller England. Men generelt set ville jeg synes godt om blot at kunne leve af at spille fodbold. Ud over Brøndby holder Frederik Tønsberg også med Chelsea. Det gjorde han i hvert fald, da han var lille, hvorefter det fordrev lidt med årene, men på det seneste er det begyndt at blomstre op igen. Han mener, at Lionel Messi er verdens bedste fodboldspiller, da han bare kan noget, som ingen andre kan. Han ser også op til David Luiz, da han er en hurtig og energisk midterforsvarer, der samtidig har et godt skud og også kan være lidt nonchalant til tider. Der kører næsten altid musik i baggrunden hos Tønsberg. Hvis han skal udvælge et par favoritter, er det Bryson Tiller, Noah Carter og Majid Jordan. Når det kommer til mad, mener han ikke, at man nogensinde går helt galt i byen med en god bøf, nogle pomfritter og en rødvinssovs.