3POINT
Nyheder4. feb. 2018

Frederik Rønnow: Vi ved vi har de bedste fans i Danmark, og det er dejligt at kunne betale tilbage til dem

Frederik Rønnow mener, at Brøndbys sejr over FC København fortjent, og roser samtidig klubbens fans, som han mener er de bedste herhjemme. 1-0 for tredje gang p

3point person
3point.dk4. feb. 2018

Frederik Rønnow mener, at Brøndbys sejr over FC København fortjent, og roser samtidig klubbens fans, som han mener er de bedste herhjemme. 1-0 for tredje gang på et halvt år over FC København. Det er resultatet ovenpå forårets første betydende kamp for Brøndby IF. En fortjent sejr, hvis man spørger holdet målmand Frederik Rønnow. - Det har set positivt ud hele preseason, og også i dag. Udover de første par minutter sidder vi faktisk på det i første halvleg. Vi havde fint styr på det, så jeg synes vi vinder fortjent, siger Rønnow til 3point.dk. I anden halvleg får FCK mere spil, men det var ikke bevidst fra Brøndbys side, at de ville trække sig ned og stå defensivt. - Vi tænker ikke, at nu skal vi ud og forsvare den hjem. Vi har arbejdet på at presse aggressivt lidt lavere på banen, og det synes jeg egentlig også, fungerede meget fint i dag. - Jeg synes, vi har ramt et højt niveau. Da vi spiller pokalfinalen herinde er vores første halvleg rigtig god, og vores anden halvleg i kampen forinden var også god. Vi har egentlig spillet godt på det seneste herinde. Det kræver en toppræstation herinde, og lige nu er vi overbeviste om, at en toppræstation fra os slår en toppræstation fra dem. Efter kampen blev sejren fejret behørigt med klubbens fans. Fans, som betyder utrolig meget for Brøndby IF. - Det er de fedeste kampe for os. Det er ingen hemmelighed, at der er en stor rivalisering, og det er det hold, det er nummer et at slå, hvis du er Brøndbyspiller. Det er ikke bare på grund af klubben, men også fordi det er de fedeste kampe at spille. - Jeg vil ikke sige, det er forventeligt, men vi ved jo hvad vores fans står for, og vi er rigtig glade for at kunne betale dem tilbage på banen. Vi ved hvor meget det betyder for dem, det så vi også da vi vandt herinde sidst. Vi ved, vi har de bedste fans i Danmark, og det er dejligt at kunne betale tilbage til dem. Med sejren er Brøndby nu videre til DBU Pokalens kvartfinale, hvor SønderjyskE venter.

Mest kommenterede nyheder