Frederik Rønnow udtaget til playoff-kampe mod Irland
Frederik Rønnow er en del af den danske landsholdstrup, der skal duellere med Irland om en plads ved VM-slutrunden til sommer. I november står det danske A-land

Frederik Rønnow er en del af den danske landsholdstrup, der skal duellere med Irland om en plads ved VM-slutrunden til sommer. I november står det danske A-landshold over for to vigtige playoff-kampe mod Irland. En billet til VM-slutrunden i Rusland til sommer er på spil. Brøndby har en enkelt spiller med i truppen til de to vigtige kampe og det er Frederik Rønnow, der igen er udtaget. Derudover er der flere spillere i truppen med en fortid i Brøndby. Herunder Andreas Christensen (Chelsea), Jannik Vestergaard (Gladbach), Jens Stryger Larsen (Udinese), Mike Jensen (Rosenborg) og Nicolai Jørgensen (Feyenoord). Playoff-kampene spilles henholdsvis den 11. og den 14. november.
Truppen er sat! Nu gælder det de to playoff-brag mod Irland #DANIRL #IRLDAN #ViErDanskerne pic.twitter.com/b7eDyBiNro
— Dansk Boldspil-Union (@DBUfodbold) October 31, 2017