Frederik Rønnow: Har vist mig godt frem
Frederik Rønnow er godt tilfreds med det, han har fået vist ved sin første landsholdssamling med A-landsholdet. Nu venter dommen om skaden i morgen. Brøndby-kee

Frederik Rønnow er godt tilfreds med det, han har fået vist ved sin første landsholdssamling med A-landsholdet. Nu venter dommen om skaden i morgen. Brøndby-keeper Frederik Rønnow har optrådt til sin første landsholdssamling, der dog desværre blev forkortet på grund af et skadet ribben. Trods det tidlige exit glæder Rønnow sig over det, han fik vist i det jyske. Præstationer der også kastede ros af sig fra Danmarks målmandstræner Lars Høgh. - De ting han (Lars Høgh, red.) siger, har han også sagt til mig. Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at jeg har fået vist de ting, jeg gerne ville vise. At det så får en lidt skidt slutning, det er jeg sindssygt ærgerlig over. Men der er ikke så meget at gøre ved det. Jeg håber, at det ikke er så slemt, siger keeperen til bold.dk og fortæller videre om sin skade: - Jeg skal ud i klubben i morgen og undersøges, for at se hvor lang tid der går. Det er selvfølgelig trist, at det slutter med, at jeg får den her lille skade, men alt i alt er jeg glad for det indtryk, jeg har givet, og det bekræfter Lars' udtalelser også. Den 23-årige keeper fortæller afsluttende, at det er det nederste ribben, den er gal med. At det netop er det nederste ribben, betyder at Rønnow kan komme hurtigere i gang igen med træningen, da der dermed ikke er risiko for at punktere lungen.