3POINT
Nyheder10. jan. 2017

Frederik Rønnow: En del interesse udefra

Brøndby-keeper Frederik Rønnow kan godt mærke at der er interesse for ham udefra, men spekulerer ikke så meget over det. For at et skifte kommer på tale, skal d

3point person
3point.dk10. jan. 2017

Brøndby-keeper Frederik Rønnow kan godt mærke at der er interesse for ham udefra, men spekulerer ikke så meget over det. For at et skifte kommer på tale, skal det være det rigtige for alle parter. Brøndby har garderet sig på målmandsposten og hentet 29-årige Adam Kwarasey på en fire-årig aftale. Han skal udfordre førstekeeper Frederik Rønnow, som også er en ombejlet herre og keeperen selv kan godt mærke interessen. - Jeg ved, at der er en del interesse udefra, men jeg er samtidig rigtig glad for at være i Brøndby og synes, at min tid i klubben har været rigtig god, siger Rønnow til bold.dk. Den 24-årige målmand fortæller blandt andet, at det er ambitioner om fortsat at være en del af det danske landshold og at kunne tage kampen op med Kasper Schmeichel, som taler for et udlandsskifte, når han er klar til det. For det er nemlig ikke hvad som helst, der kan lokke Frederik Rønnow væk fra Vestegnen. - Det eneste jeg forholder mig til, er at møde ind til træning i Brøndby i morgen, hvor jeg sandsynligvis går en hård opstart i møde. - Indtil jeg hører andet og skal tage stilling til andet, er der ingen grund til at spekulere for meget over det, og jeg er glad, hvor jeg er. Jeg ved, der er interesse, men det skal også være det rigtige for alle parter, før et skifte kan blive aktuelt. Frederik Rønnow har kontrakt med Brøndby til sommeren 2019.

Mest kommenterede nyheder