Frederik Nørrestrand med fra start i dansk overtidsnederlag
Frederik Nørrestrand startede mandag inde for det danske U/18-landshold mod Ukraine. Brøndby-spilleren fik de første 55 minutter, mens klubkammeraten Morten Fre

Frederik Nørrestrand startede mandag inde for det danske U/18-landshold mod Ukraine. Brøndby-spilleren fik de første 55 minutter, mens klubkammeraten Morten Frendrup blev skiftet ind undervejs. Efter fredagens nederlag var det mandag eftermiddag tid til det danske U/18-landsholds andendagsgilde mod Ukraine i spanske Huelva. Med fra start som 6'er i den danske 4-3-3 opstilling var Frederik Nørrestrand fra Brøndby IF. Brøndby-spilleren fik de første 55 minutter, mens klubkammeraten Morten Frendrup, der fik fuld tid som anfører fredag, blev skiftet ind med omkring 20 minutter igen i en kamp, som Danmark dominerede og burde have vundet. Kort efter, at Danmark først havde brændt en friløber og siden fået en afslutning headet væk på målstregen, slog Ukraine imidlertid til i dommerens tillægstid og scorede opgørets eneste mål. Næste kamp for Brøndby IF i U/19-Ligaen er først fredag den 30. november kl. 18:00, hvor sæsonens første U/19-derby spilles på Vestegnen. Holdet skal dog i aktion nu på onsdag kl. 19:00, hvor FC Helsingør er værter i Ungdomspokalen. Både Frederik Nørrestrand og Morten Frendrup kan være med onsdag, men sidstnævnte er formentlig inde i billedet til en helt anden pokalkamp dagen efter. Her spiller Brøndbys Superliga-mandskab på udebane mod BK Marienlyst fra Odense i Sydbank Pokalen.