3POINT
Nyheder14. jun. 2019

Frederik Nørrestrand er årets U/19-spiller i Brøndby

Frederik Nørrestrand er blevet kåret som årets spiller på U/19-holdet i Brøndby. Han har kontraktudløb med klubben denne sommer, men ønsker at blive, hvis parte

3point person
3point.dk14. jun. 2019

Frederik Nørrestrand er blevet kåret som årets spiller på U/19-holdet i Brøndby. Han har kontraktudløb med klubben denne sommer, men ønsker at blive, hvis parterne kan få enderne til at mødes. Sæsonen har nået sin ende for Brøndbys U/19-hold og det er ikke bare synonym med eksaminer for de unge spillere, men også kåringen af årets spiller. Det er trænerteamet, der udpeger årets spiller og i år er valget faldet på midtbanespilleren Frederik Nørrestrand, der ifølge cheftræner Joakim Mattsson har udviklet sig godt gennem sæsonen, ligesom Brøndby har haft lettere ved at vinde kampe med ham på holdet. En vigtig brik. Spillere som Mads Hermansen og Roni Arabaci har også imponeret i sæsonen, men det blev altså Nørrestrand, der løb med hæderen.

Vil gerne blive i Brøndby

Nørrestrand har kontraktudløb med Brøndby denne sommer efter at have lave en halvårlig forlængelse i vinter, men han agter at blive i klubben, hvis parterne kan blive enige. Han bliver andenårs-U/19 nu. - Mit ønske er at blive i klubben. Det kræver, at der falder nogle ting på plads. Det skal også være sådan, at jeg ved, hvor min fremtid ligger, for jeg bliver snart seniorspiller (om et år, red.). Så der skal lige falde nogle ting på plads, men mit ønske er at blive her, siger Nørrestrand til 3point.dk. - Jeg er ikke selv så meget inde over det lige nu, men jeg har sagt, hvad jeg godt kunne tænke mig. Men jeg fokuserer egentlig bare på at spille fodbold, for hvis man præsterer og spiller godt, så skal det nok komme. Årets spiller på U/17-holdet kåres i næste uge og vi følger naturligvis også op på den kåring her på 3point.dk.

Mest kommenterede nyheder