3POINT
Nyheder2. sep. 2016

Frederik Holst vil gerne forlænge med Brøndby

Frederik Holst har kontraktudløb til sommer, men vil gerne forlænge med klubben, hvis de kan blive enige, fortæller midtbaneslideren. 21-årige Frederik Holst st

3point person
3point.dk2. sep. 2016

Frederik Holst har kontraktudløb til sommer, men vil gerne forlænge med klubben, hvis de kan blive enige, fortæller midtbaneslideren. 21-årige Frederik Holst står noteret for imponerende 133 førsteholdskampe for Brøndby. Hans kontrakt med klubben udløber til sommer, men midtbaneslideren vil gerne forlænge, selvom der ikke er gang i en dialog endnu. - Det er svært at forholde mig til, når der ikke er kommet noget på bordet endnu. Men jeg kan sige, at der sker mange spændende ting i Brøndby for tiden, og det vil jeg meget gerne være en del af. Så jeg er slet ikke afvisende overhovedet, siger han til bold.dk. Holst har været lidt inde og ude af holdet under Alexander Zorniger, men er generelt positiv over for en fremtid på Vestegnen. - Det er selvfølgelig med i mine overvejelser, at jeg har været lidt ude og inde. Det spiller ind, men generelt er jeg glad for at være i Brøndby, og jeg vil gerne forlænge, hvis vi kan blive enige. Men som sagt, det er er svært at forholde mig til det, når der ikke har været nogen snak endnu. Frederik Holst er lige nu med U21-landsholdet, hvor også holdkammeraterne Andrew Hjulsager og Christian Nørgaard er med.

Mest kommenterede nyheder