Frederik Holst kan slå vild rekord på søndag
Frederik Holst kan på søndag spille sin kamp nummer 100 for Brøndby IF. Men det er ikke alt. Han står også til at slå en klubrekord. Hvis Frederik Holst er blan

Frederik Holst kan på søndag spille sin kamp nummer 100 for Brøndby IF. Men det er ikke alt. Han står også til at slå en klubrekord. Hvis Frederik Holst er blandt de Brøndby-spillere, der kommer på banen mod Viborg på søndag, vil det være hans kamp nummer 100 i den gule trøje. Det er ikke længe siden Dario Dumic rundede samme skarpe hjørne, men Holst bliver ikke bare 100-kampsjubilar. Han slår også en vild klubrekord. Han bliver med sine 20 år og 326 dage den yngste spiller til at nå 100 kampe i Brøndby-trøjen nogensinde. Indtil på søndag er John 'Faxe' Jensen, så vidt vi kan komme frem til, fortsat indehaver af rekorden med sine 21 år og 151 da han rundede de 100 kampe. Indtil Holst runder 100, er Thomas Kahlenberg den spiller i den nuværende Brøndby-trup, som var den yngste 100-kampsjubilar. Anføreren var 21 år og 210 dage. Til sammenligning var Dario Dumic 23 år og 188 dage da han rundede 100 kampe. I den anden ende af skalaen hedder truppens nuværende ældste 100-kampsjubilar Johan Elmander. Han rundede først hjørnet da han var 33 år og 359 dage. Finn Laudrup har dog rekorden som den ældste, da han var 36 år og 108 dage. Top 3 yngst til 100 kampe i truppen nu: 1. Frederik Holst (hvis han kommer på banen søndag) 2. Thomas Kahlenberg 3. Dario Dumic Top 3 yngst til 100 kampe all time: 1. Frederik Holst (hvis han kommer på banen søndag) 2. John 'Faxe' Jensen 3. Thomas Kahlenberg Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Ego Centric. Du kan læse meget mere Brøndby-statistik her.