Frederik Holst: Har noget som de andre ikke har
Frederik Holst havde et fint indhop mod PFC Beroe og ser muligheder for at blive den 'hårde hund' på midtbanen, da han har andre kvaliteter end de foretrukne sp

Frederik Holst havde et fint indhop mod PFC Beroe og ser muligheder for at blive den 'hårde hund' på midtbanen, da han har andre kvaliteter end de foretrukne spillere Frederik Holst var tilfreds med sit indhop i Europa League kampen torsdag aften. Til 3point.dk siger han. - Jeg er meget tilfreds med min indsats. Ville dog godt have krydset den med et mål, da jeg fik chancen på en flugter. Men min opgave var nu primært at skulle gå ind og arbejde samt forsøge at få styr på tingene, da det på det tidspunkt var noget hektisk. Klar hvis chancen byder sig Brøndbys midtbane har ikke fungeret optimalt i de sidste to kampe og Frederik Holst er klar, hvis han får chancen. - Jeg ved ikke om jeg er kommet tættere på en plads på midtbanen. Men jeg er i hvert fald klar. Jeg kan godt se, at der er nogen som lidt trætte efter rejser og forskellige ting. Så jeg skal gribe min chance, når den kommer. - Jeg har i det sidste halve år følt og set mig som midtbanespiller. Det er jeg nødt til, da jeg kun bliver sat ind på midtbanen. Heldigvis er jeg kommet mig helt over min knæskade. Den unge midtbanespiller mener selv, at han har noget andet at byde ind med end de øvrige midtbanespillere på Brøndbys hold. - Er nok den spiller, der går lidt mere ind i duellerne selvom det gør ondt. Og udviser noget aggressivitet mens de andre er lidt mere boldsikre og tekniske end jeg er. - Jeg kan se mig selv som en slags 'bryder' på midtbanen men det vil så kræve, at jeg har nogle gode boldspillere ved siden af mig. Så jeg kan godt komme ind og give noget de andre ikke, sagde Frederik Holst afslutningsvis til 3point.dk.