3POINT
Nyheder1. maj 2020

Frederik Holst: Brøndby er mit andet hjem

Frederik Holst går med en lille drøm om en dag at vende hjem til Brøndby IF. Det afslørede den nuværende Elfsborg-spiller torsdag aften i et interview på direkt

3point person
3point.dk1. maj 2020

Frederik Holst går med en lille drøm om en dag at vende hjem til Brøndby IF. Det afslørede den nuværende Elfsborg-spiller torsdag aften i et interview på direkte TV. Den tidligere Brøndby-spiller Frederik Holst spiller i disse år for Elfsborg i Allsvenskan og gør det med stor personlig succes. Torsdag aften var Holst igennem via skype til programmet Viaplay Sport Live på TV3 Sport for blandt andet at fortælle om, hvordan de træner i Elfsborg her under coronakrisen. Det blev også til en snak om Brøndby IF. - Jeg har kun gode minder derude fra. Jeg har været derude i 11-12 år, og det vil altid være mit andet hjem. Jeg følger stadig Brøndby og har en lille drøm om at komme tilbage en eller anden dag. Brøndby har betydet rigtig, rigtig meget for mig, sagde Frederik Holst til Viaplay Sport Live. - Ja, det er det jo, hvis jeg skal være helt ærlig, svarede Holst på et spørgsmål om, det er hans målsætning at bringe sig i en position, hvor Brøndby vil have ham tilbage.SE VIDEO: Da Holst sendte Hibernian ud Frederik Holst kom til Brøndby som ung knægt og via ungdomsafdelingen fik han kæmpet sig op i Superliga-truppen, hvor det fra debuten mod AGf i maj 2012 blev til ialt 155 officielle kampe for Brøndby og fire mål. I sommeren 2017 skiftede Holst til Sparta Rotterdam i Holland, hvor det blev til pænt med spilletid, men også en nedrykning. Derfor gik turen sommeren efter til svenske Elfsborg i Borås, hvor Holst har fået en nøglerolle på holdet. Kontrakten med Elfsborg løber til sommeren 2021. Se hele interviewet med Frederik Holst fra torsdagens Viaplay Sport Live herunder.

Mest kommenterede nyheder