3POINT
Frederik Alves

Freja Borne

Nyheder12. dec. 2024

Frederik Alves melder sig klar til AGF-brag

Frederik Alves er blevet hurtigt klar efter sin skade og melder sig klar til søndagens kamp mod AGF.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen12. dec. 2024

Frederik Alves måtte udgå i pausen af kampen mellem Sønderjyske og Brøndby IF for nogle uger siden og var ikke i spil til kampene mod AaB og den første pokalkvartfinale mod AGF. Men Alves har hele tiden gået med et håb om, at han kunne nå at blive klar til årets sidste kamp, altså den anden pokalkvartfinale.

Torsdag var midtstopperen på træningsbanen og var fuldt med. Han melder sig over for 3point.dk klar til søndagens AGF-brag. 

Dermed er der nu masser af valgmuligheder for den midlertidige cheftræner Frederik Birk til søndagens kamp, da også Daniel Wass er tilbage efter sygdom. Både Mathias Kvistgaarden og Marko Divkovic var også med i størstedelen af torsdagens træning.

Kampen mellem Brøndby IF og AGF spilles søndag klokken 19.00 på Brøndby Stadion.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder