Frank: Vil hellere vinde pokalen end komme i top tre
Thomas Frank mener, at det er bedre at have en titel end ingen titel. Derfor foretrækker han at vinde pokalturneringen frem for at komme i top tre, selvom han g

Thomas Frank mener, at det er bedre at have en titel end ingen titel. Derfor foretrækker han at vinde pokalturneringen frem for at komme i top tre, selvom han gerne ser begge lykkes. Brøndby går nogle vanskelige uger i møde. De første tre Superliga-kampe byder henholdsvis på AaB, FC Midtjylland og FC København, ligesom man har en pokalkvartfinale mod SønderjyskE på udebane. Brøndbys erklærede målsætning er top tre og at nå så langt i pokalturneringen som muligt. Cheftræner Thomas Frank er dog villig til at give afkald på top tre, hvis man kan få en pokaltitel i stedet. - Det er vel altid bedst at have en titel. Og bedre at få en pokaltitel end at blive nummer tre, men vi vil da gerne have begge ting, siger Thomas Frank til MX. Brøndby spiller første kamp i foråret på søndag, hvor man på udebane møder AaB.