3POINT
Nyheder7. jun. 2015

Frank tilfreds efter ujævn sæson

Thomas Frank var ked af nederlaget til Esbjerg, men overordnet set tilfreds med Brøndbys sæson. Frem mod næste sæson må man se hvad der sker på transfermarkedet

3point person
3point.dk7. jun. 2015

Thomas Frank var ked af nederlaget til Esbjerg, men overordnet set tilfreds med Brøndbys sæson. Frem mod næste sæson må man se hvad der sker på transfermarkedet, siger han. Brøndby sluttede sæsonen skidt af med at tabe 0-1 til Esbjerg på hjemmebane. Cheftræner Thomas Frank var heller ikke tilfreds med indsatsen, men meget begejstret over opbakningen fra de 23.000 fans. - Jeg er utilfreds med at vi slutter af som vi gør. Vi ville så gerne foran disse fantastiske fans og den fuldstændig vanvittige opbakning de bringer og den helt fantastiske måde de har fejret os på. Det er helt unikt. Jeg har ikke set det andre steder. Vi ville gerne have givet dem en god oplevelse og en fest. Det var vores indstilling og det vi havde arbejdet hen imod i løbet af ugen, men det lykkedes ikke, siger Frank til 3point.dk. Set over hele sæsonen er Frank tilfreds med at Brøndby indfriede forventningerne om en tredjeplads. Næste år vil man mere, men det kommer an på hvad der kommer til at ske på transfermarkedet, fortæller han. - Over en hel sæson, så lad os kigge væk fra denne kamp. Det sagde jeg også til gutterne i omklædningsrummet. Jeg synes vi har leveret en tilfredsstillende sæson. Det er tilfredsstillende at vi kunne indfri de forventninger der var, på trods af at vi har spillet en lidt ujævn sæson. Det synes jeg er stærkt, for Brøndby er den klub med mest tryk på i Danmark. - Det man hele tiden skal huske på, er hvor vi kommer fra. Vi var ved at gå konkurs og nu har vi fået bygget noget op på to år. Først bliver vi nummer fire og nu nummer tre. Jeg kan se, at fundamentet i klubben er stærkt nu. Nu vil vi gerne lidt mere og der skal vi se hvad vi kan på transfermarkedet, siger Frank afslutningsvis til 3point.dk. Nu går Frank og co. på ferie indtil den 18. juni.

Mest kommenterede nyheder