3POINT
Nyheder22. mar. 2015

Frank: Sådan en kamp havde vi tabt i efteråret

Thomas Frank var glad for de tre point, men utilfreds med særligt Brøndbys første halvleg mod FC Vestsjælland. Sådan en kamp havde Brøndby tabt i efteråret, men

3point person
3point.dk22. mar. 2015

Thomas Frank var glad for de tre point, men utilfreds med særligt Brøndbys første halvleg mod FC Vestsjælland. Sådan en kamp havde Brøndby tabt i efteråret, mener han. Thomas Frank og tropperne fra Brøndby sled sig til en vigtig udebanesejr mod FC Vestsjælland i Slagelse søndag aften. Sådan en kamp havde Brøndby tabt i efteråret, mener cheftræneren. - Ja, det var det (en kamp Brøndby havde tabt i efteråret, red.). Jeg vil gerne starte med at rose Vestsjælland. Jeg synes de kom med et rigtig godt tryk og var ekstremt aggressive og de skal jo have mere ud af de første 38 minutter, hvor de skaber 2-3 kæmpechancer. Stor ros til dem, siger Frank i mixed zone efter kampen. - Jeg er meget utilfreds med vores første 38 minutter, indtil målet. Vi snakkede inden kampen om energi og aggressivitet. Det kan godt være vi bragte det i enkelte sekvenser, men det var i hvert fald ikke som hold og slet ikke godt nok og langt fra i alle dueller. Det har vi snakket om hele ugen og i oplægget. Det var en stor frustration at vi ikke gjorde det. Læs også: Matchvinder Nørgaard: Vi har ledt længe efter den udebanesejr Thomas Frank mener dog, at Brøndby burde have lukket kampen i anden halvleg, men han er tilfreds med, at de blå/gule forsvarede sig godt mod et stort tryk til sidst i kampen. - Til gengæld synes jeg, at efter scoringen og anden halvleg, der leverer vi et stabilt niveau. Vi viser det udtryk vi har haft i holdet, hvor vi har leveret. Der er et bedre fundament og vi forsvarer os bedre og vi skaber 2-3 store omstillinger, som vi skal lukke kampen på. Og til sidst da de virkelig trykker os med store folk og standarder, der er vi egentlig ret rolige. De skaber ikke noget og vi forsvarer indefra og ud. Men jeg er utilfreds med at vi laver lidt defensive fejl i anden halvleg og at vi ikke holder godt nok i bolden, siger Thomas Frank. Brøndbys næste opgave er FCK på hjemmebane.

Mest kommenterede nyheder