3POINT
Nyheder1. feb. 2016

Frank: Presspillet i fokus mod Zenit

Mandag aften spiller Brøndby første træningskamp ved Atlantic Cup. Det bliver en svær opgave mod Zenit, hvor presspillet er i fokus for Thomas Frank. Klokken 19

3point person
3point.dk1. feb. 2016

Mandag aften spiller Brøndby første træningskamp ved Atlantic Cup. Det bliver en svær opgave mod Zenit, hvor presspillet er i fokus for Thomas Frank. Klokken 19.45 venter der Brøndby-mandskabet en stor mundfuld i den første testkamp ved Atlantic Cup, når de russiske mestre fra Zenit venter. Thomas Frank glæder sig til udfordringen, hvor cheftræneren især har fokus på presspillet. - Vi glæder os til at spille den første kamp på træningslejren, og vi skal i den grad møde en klassemodstander i Zenit. Kampen er en kærkommen mulighed til at få øvet vores presspil mod et stærkt mandskab, da vi forventer, at Zenit vil komme ud og prøve at dominere kampen, siger han til klubbens hjemmeside. Frank tror dog på et godt resultat mod russerne, selvom det bliver svært. - Men vi går altid ind til kampe med en tro og vilje til at vinde, og det samme gør sig gældende i dag. Vi tror på, at vi med vores presspil kan skabe et resultat, selv om det bliver svært. Kampen spilles klokken 19.45.

Mest kommenterede nyheder