3POINT
Nyheder18. jun. 2015

Frank om næste sæson: Målet er top tre

Thomas Frank og tropperne er tilbage på træningsbanen. Nu kigges der frem mod den kommende sæson, hvor målet er top tre. Det er ikke blevet til meget ferie for

3point person
3point.dk18. jun. 2015

Thomas Frank og tropperne er tilbage på træningsbanen. Nu kigges der frem mod den kommende sæson, hvor målet er top tre. Det er ikke blevet til meget ferie for Brøndbys trænere og spillere. Allerede i dag torsdag var de tilbage på træningsbanen - som det første af alle Superliga-hold. Nu kigges der frem mod den kommende sæson, som starter med Europa League om 14 dage. Målet for Superligaen er at ende i top tre igen. Til brondby.com forklarer Thomas Frank hvorfor: - Man skal huske på, at klubben for blot to år siden stod på randen af nedrykning og konkurs, men vi klarede skærene. Vi startede den efterfølgende sæson op med 16 spillere i truppen til den første træning. Siden da har vi haft 19 tilføjelser til spillertruppen, og 16 spillere er taget videre. Til trods for den store udskiftning i truppen har vi udviklet os kolossalt på de to år, og i foråret viste vi noget af den stabilitet, vi har søgt efter. - Den stabilitet skal vi bygge videre på i den nye sæson, og vi har nu en stærk stamme af spillere som fundament. Det bliver ingen dans på roser at forblive i top 3, og vi vil opleve bump på vejen i den kommende sæson, ingen tvivl om det. Men hvis vi ser på, hvor vi var for to år siden, og hvor vi er i dag, så er vi uden tvivl på rette vej, og vi vil kæmpe for hvert et point i den nye sæson. Der trækkes lod til første runde i Europa League på mandag.

Mest kommenterede nyheder