3POINT
Nyheder25. feb. 2016

Frank om afgange: Vi gjorde det rigtige

Thomas Frank mener at Brøndby gjorde det rigtige ved at lade Michael Almebäck, Fredrik Semb Berge og Dario Dumic smutte, fortæller han. FOTO: Mikkel Johansen Br

3point person
3point.dk25. feb. 2016

Thomas Frank mener at Brøndby gjorde det rigtige ved at lade Michael Almebäck, Fredrik Semb Berge og Dario Dumic smutte, fortæller han. FOTO: Mikkel Johansen Brøndby skippede i vinterens transfervindue tre centrale forsvarsspillere afsted, mens ingen nye kom ind. Man vurderede, at den opgave kunne Daniel Agger, Martin Albrechtsen, Martin Ørnskov og Malthe Johansen godt løfte. Siden blev Martin Albrechtsen skadet og Jesper Juelsgård er kørt i stilling som reserve til en af pladserne i det centrale forsvar. I et interview med Jyllands-Posten bliver Thomas Frank spurgt, om det derfor var det rigtige at lade både Almebäck, Semb Berge og Dumic gå. - Det var et bevidst valg og det rigtige, at Michael Almebäck og Fredrik Semb Berge skulle videre. Dario Dumic fik også en rigtig god mulighed, som vi ville lade ham tage, fordi han ikke ville få forlænget sin kontrakt, der udløb til sommer, svarer han til avisen. - Vi kunne have hentet en ny spiller, men var han på samme niveau som de andre uden at kende måden at spille på, er svaret ja til, om det var godt nok af os (at lade de andre gå, red.). Brøndby indleder forårssæsonen på søndag, hvor Hobro venter i en kamp på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder